Patrick Larsen (1951-1986)

Patrick Larsen var en ener som kunstner og et menneske, der ofte gik sine helt egne veje – et stort menneske der desværre døde alt for tidligt i 1986. Det var Patricks ønske, at hans billeder efter hans død skulle tilfalde Museet.

Patrick Larsen var oprindeligt uddannet malersvend på Langeland. Senere gik han på Kunstakademiet, hvor underviserne spåede ham en lovende fremtid som kunstner. Patrick udstillede på flere censurerede udstillinger – bl.a. Kunstnernes Påskeudstilling i Århus og havde alle muligheder for at opnå anerkendelse og blive kendt som kunstner.

Af motiverne i Patrick Larsens værker fremgår det, at han færdedes blandt mennesker, der havde det svært både psykisk og socialt. I såvel malerier som de mange grafiske værker viser han ofte bagsiden af samfundet – mennesker sovende på gaden, angst, tomme gader i byen eller hverdagssituationer.

Emner som lyset, døden, Kristusfiguren, kvinden – som luder og madonna, er også ret gennemgående i Patrick Larsens værker. Et af hans selvportrætter kunne være et Kristusbillede, hvor hans ansigt er omgivet af cirkler i en glødende gul farve. Han forstod at fylde sine motiver med stærke følelser – håbløshed, smerte og vrede. Følelserne har ligget i hans eget sind – og koblet med en egen stor følsomhed har det medført hårde sammenstød med tilværelsen.

Patrick Larsen var sikker i såvel det grafiske udtryk som i maleriet. Det grafiske medie er særligt rigt og stærkt i relation til den motivkreds, som han bevægede sig i. Dette skyldes blandt andet kontrasten og de som oftest grovere linier, der i og med teknikken bliver en væsentlig del af udtrykket.