Senge og det øvrige mahognimøblement var i brug på hospitalets 1. forplejningsklasse fra åbningen i september 1852. De er tegnet på arkitekten, Michael Gottlieb Bindesbölls tegnestue.

Morskabsbiblioteket findes i Museets samling. Det er den bogsamling, som Hospitalets første leder, lægen Harald Selmer indkøbte til udlån til patienterne. “Morskab” skal i datidens sprogbrug forstås som adspredelse, specielt for de dannede på hospitalets 1. forplejningsklasse. De udannede kunne også låne bøger, men der var indkøbt langt færre titler til dem.

FOTOGRAFIER PÅ JYDSKE ASYL
Her på museet har vi en samling patientportrætter fra 1860erne, 1870erne og 1890erne. De fortæller om livet på et psykiatrisk hospital, om samfundslivet sidst i 1800-tallet og om personlige skæbner. Et udvalg af dem kan ses i vores udstilling.

Som færdiguddannet læge aflægger man lægeløftet. Det rummer formuleringen, at man skal virke til “… samfundets og medmenneskers gavn …”. I psykiatrien frembyder disse grundsætninger et dilemma: Selvbestemmelsen og friheden sættes ud af kraft, når psykiatrien vurderer, at patienten er til fare for sig selv eller andre. På fotoet ser vi en kvindelig patient, som poserer i en tvangsstol i den oprindelige gård på kvindesiden.

På mahognibordet, tegnet på arkitekt Bindesbölls tegnestue og fremstillet af århusianske håndværkere, blev der dækket op til anstaltens patienter på 1. forplejningsklasse, som det tog sig ud indtil omkring 1930.

På 2. og 3. klasse var det de hvid- eller gråmalede fyrretræsmøbler, fajancen og det billige alpaca-bestik, der lagde stilen. Lavkonjunkturerne efter 1. Verdenskrig udløste i 1920’erne en global krise, som også ramte det danske samfund. Krisen medførte eksempelvis, at statens sindssygehospitaler måtte spare på udgifterne.

En del af interiøret i fra en oprindelig dagligstue på det gamle hospital i Risskov, var et Hornung og Møller taffelklaver fra 1867. Det har stået på 1. forplejningsklasse. Fra 1902 til lukningen i 1998 stod det på plejeanstalten for kvindelige patienter, Råmosegård på Djursland.

I udstillingen i Risskov viste vi en række fotos af de ansatte på hospitalet i Risskov gennem tiderne, Her kunne man se dem på arbejdet, men også under afslappede, rekreative gøremål. Endvidere en række ældre kontormaskiner.

Tegninger til et nyt rådhus i Århus, 1937

Som eksempler på beskæftigelse for patienterne på hospitalet i det 19. århundrede og første halvdel af det 20. kan vi nævne: landbrug, husdyrhold, gartneri, skomageri, børstenbinderi, vævning, syning, køkkenarbejde og arbejde hos funktionærerne. Alt i alt meningsfyldt arbejde – en fast opdeling af dagen i arbejde og fritid. Man arbejdede sammen med personalet.

For Risskov-anstaltens første leder, Harald Selmer, var den væsentligste og mest virkningsfulde terapi den meningsfulde beskæftigelse. For de højere samfundslag var den intellektuelle eller musiske beskæftigelse i højsædet, mens det for middelklassen og almuen var det praktiske og håndværksmæssige, der var i centrum.

I udstillingen "Krydsfelt" satte vi på museet i Risskov fokus på en række fascinerende og tankevækkende patientarbejder, besjælet med stor udtrykskraft. Her beskrev vi krydsfeltet, hvor genstandene , selvom vi mødte dem i Museets psykiatrihistoriske samling, havde en tydelig berøringsflade med Kunst-museets udstilling og anliggende.