Museum Ovartaci · Katrinebjervej 81 8240 Aarhus N · Tlf. 4185 6290 · museum@ovartaci.dk
John Hollensted (1938-1983)
John Hollensted var meget åben, udadvendt og uhyre aktiv som kunstner. Han malede og fremstillede masser af grafik – koldnålsraderinger, linoleumssnit, farvetryk og silketryk. John arbejdede med grafik, som gjaldt det liv eller død.
John Hollensted er stærkere i det grafiske medie end i maleriet. Teknikken i træ- og linoleumssnit medvirker til en forenkling af motivet, der, når man som han mestrer det, fortæller historien levende og indfølende – han er nået ind til essensen. Det afspejler sig i portrættet, såvel som i hans beskrivelser af dans og samvær mellem mennesker.
John Hollensted var indlagt på Psykiatrisk Hospital 95 gange fra 1961, til han døde af en kræftsygdom i 1983. Han agiterede meget for kunstnerisk udsmykning af hospitalet gennem små udstillinger af egne værker såvel ude som inde overalt på Hospitalet, han underviste andre patienter og slog til lyd for værdien af kunst i psykiatrien.
De sidste måneder, inden John Hollensted døde, var han indlagt på Århus Kommunehospitals øre-, næse- og halsafdeling. Under denne indlæggelse var han ligeledes intenst optaget af det grafiske billedmedie. Mange af hans værker hænger stadig på afdelingen.
Få vores nyhedsbrev
Tilmeld vores nyhedsbrev for at modtage informationer om arrangementer eller nyheder omkring Museum Ovartaci. Nyhedsbrevet udsendes med skiftende mellemrum, men i almindelighed højst en gang om måneden. Du kan til enhver tid afmelde dig ved hjælp af "Afmeld nyhedsbrev" linket nederst i et af de nyhedsbreve, du har modtaget.