Jydske Asyl
Psykiatrisk Hospitals navne siden 1852
Samlingen anskueliggør, hvordan stændersamfundets strenge klassedeling i 1800-tallet definerede anstaltslivet på Jydske Asyl. Samtidig lagde Harald Selmer, Hospitalets første og enerådende overlæge, stor vægt på asyltanken – det at søge tilflugt. Han var eksponent for en ny behandlingsoptimisme, som vægtede den meningsfyldte beskæftigelse og det rekreative. På 1. forplejningsklasse, forbeholdt det bedre borgerskab, som kunne afholde den relativt høje udgift for indlæggelse, herskede tidens traditionelle dyder – man underholdt sig med læsning, musik, dilettantspil, spadsereture og udflugter– selv menu og opdækning var væsensforskellig fra det mere jævne, man fandt hos anden og tredje klasse. Her var den meningsfyldte beskæftigelse i højsædet. Patienterne arbejdede eksempelvis i det store landbrug, som gjorde Asylet til dels selvforsynende med frugt, grøntsager etc. Terapeutisk beskæftigelse med fremstilling af brugsgenstande og håndarbejder har også været en væsentlig ingrediens i behandlingen fra de tidlige år.
