Ovartacis livshistorie bærer vidnesbyrd om anstaltspsykiatriens historie, eller epoken med langtidsindlæggelser i dansk og europæisk psykiatri. Vi får indsigt i konsekvenserne af en sådan tilværelse: isolation, fængselslignende sociale relationer, en konstant kamp for det personlige rum. Vi taler også om en epoke, hvor effektive behandlingsmuligheder for de tunge psykiatriske sygdomme er særdeles beskedne, og hvor selve opholdet i lige så høj grad er en beskyttelse af den almindelige borger mod at skulle konfronteres med stærkt invaliderende og angstprovokerende sindssygdom på nært hold. Anstaltsopholdet – i Ovartacis tilfælde af 56 års varighed – er en form for ”gensidig skærmning”.
"Friheden i ufriheden"
Den anden side af historien er ”Friheden i ufriheden”: et på mange måder trygt og ubekymret liv, hvor Ovartaci får serveret sine måltider, får alle elementære livsfornødenheder dækket, og hvor han kan koncentrere sig om sin kunst og syner i fuld udstrækning. Det er Ovartacis – og også vores – held at han i hvert fald i lange perioder bliver fritaget for en sløvende og på sin egen måde invaliderende medicinsk behandling. Vi møder her en individuel tilgang til den enkelte patient, en mulighed for at differentiere og imødekomme nogle specifikke ønsker og behov hos patienten. Således tildeles Ovartaci sit enkeltværelse og små, men for ham essentielle, privilegier, såsom adgang til en cykel og tilladelse til udflugter i den virkelige verden.
Paradoksalt nok er det vanskeligt, nærmest umuligt at forestille sig, at Ovartacis grænseoverskridende kunst kunne have udfoldet sig lige så rigt og stærkt uden for de mure, som udgjorde hans fysiske horisont. Derudover er selve disse arkitektoniske og sociale rammer et centralt motiv og drivkraft i hans livsværk.
Rejser i sindet
Ovartaci foretog utrolige rejser i sindet, i tid og rum gennem en lang række tidligere tilværelser, og var indtil de allerseneste år særdeles produktiv som kunstner.
Han var desuden meget interesseret i musik, sprog og litteratur, og han kæmpede sig, via et fantastisk engagement i sit arbejde med sin kunst og sig selv, i 1950'erne og 60'erne, frem til en misundelsesværdig åndelig og kunstnerisk frihed.
Det hele var en selvbehandlingsproces, der førte til mere livskvalitet, end det er forundt mange af vi andre såkaldt psykisk raske.
Ovartaci og kønnet
Især fra begyndelsen af 1950'erne formulerer Ovartaci på flere måder et stærkt ønske om at undslippe sine seksuelle drifter og i stedet transformere sig til det rene, smukke og livgivende væsen, som han anså kvinden for at være. Renheden ligger ifølge Ovartacis overbevisning blandt andet i, at kvinden har kontrol over sine drifter, hvor det modsatte gør sig gældende for manden. Han ansøger om kønsskifteoperation i en stærk tro på, at det vil give ham mere ro og en del af den smukke kvindelighed, som han beskriver i sin kunst. Han får afslag, hvorfor han til sidst tager sagen i egen hånd og amputerer sig selv i 1951. Herefter pågår der de efterfølgende år mange forhandlinger med lægerne om kirurgisk at fuldende ”værket” og fysisk gøre Ovartaci til kvinde. Dr. Barfod er kirurgen/lægen der fysisk transformerer Ovartaci til kvinde.
Da Ovartaci er i firserne ser han tilbage på mange af sine bedrifter som tosserier – navnet Ovartaci, helikopteren, som han havde en drøm om at flyve væk i og hele hans kunstproduktion– inklusive hans ønske om et liv som kvinde. Han formulerede det med egne ord således; "Jeg har da vist været en fandens fantast". Skizofrenien brændte ud, og hans fremtoning og betegnelse for sig selv var atter som mand. I april 1982 siger han til en sygeplejerske: ”Jeg hedder Louis Marcussen – og er et mandfolk”.
Som sådan – i hoved og sind – sov han ind november 1985, han begyndte som dreng og sluttede sit lange liv som mand.
Få vores nyhedsbrev
Tilmeld vores nyhedsbrev for at modtage informationer om arrangementer eller nyheder omkring Museum Ovartaci. Nyhedsbrevet udsendes med skiftende mellemrum, men i almindelighed højst en gang om måneden. Du kan til enhver tid afmelde dig ved hjælp af "Afmeld nyhedsbrev" linket nederst i et af de nyhedsbreve, du har modtaget.
