Fra vinkelhage til skib - fluesmækkeren - prøvetryk - bogbinderi - aftenlæsning - katalogside
For Risskov-anstaltens første leder, Harald Selmer, var den væsentligste og mest virkningsfulde terapi den meningsfulde beskæftigelse. For de højere samfundslag var den intellektuelle eller musiske beskæftigelse i højsædet, mens det for middelklassen og almuen var det praktiske og håndværksmæssige, der var i centrum.
Fra anstaltens åbning i 1852 etableredes der en række værksteder inden for hospitalets rammer. Sammen med arbejdet i park, landbrug og den daglige husholdning var værkstederne afgørende skridt på vejen tilbage mod samfundet for de helbredelige patienter. Samtidig var beskæftigelsen en altafgørende terapeutisk og stabiliserende rutine i de uhelbredelige patienters dagligdag.
To af de mange funktioner, som naturligt bidrog til hospitalets drift gennem produktion af diverse tryksager, var trykkeri og bogbinderi.
Den gamle trykpresse er fremstillet af I. G. A. Eickhoff, København 1865.
Satsen, der ligger i trykpressen er gået i stykker. Det kalder typografer fra gammel tid “fisk”: Satsen er gået i fisk.
Her ser vi en vinkelhage, et vigtigt redskab i det gamle håndsætteri. Her laves der sats af nogle få linjer ad gangen. Sætteren holder vinkelhagen med venstre hånd og placerer bogstaverne med højre. Som det fremgår af illustrationen, arbejdes der ikke bare spejlvendt, men også med skriften vendt på hovedet.
Efter at sætteren har fremstillet nogle linjer i vinkelhagen, flyttes de til “skibet”, foto tv. Det består af en bund og en tresidet ramme. Når satsen er klar i skibet, binder sætteren en snor om for at holde delene samlet. Derefter gives satsen videre til trykkeren, som spænder den fast i en stålramme og placerer den i trykpressen.
– et kærligt kaldenavn for den sejlivede lille trykmaskine, som vi ser til højre. Den er blevet anvendt i Hospitalets trykkeri helt op i 1970’erne.
Når man drejer på håndtaget på siden af maskinen, føres to valser hen over tryksværten, som er fordelt på den runde skive foroven, hvorefter valserne på tilbagevejen påfører satsen en passende mængde trykfarve. Nu klapper fluesmækkeren sammen, og vupti! – Vi har trykt en side.
Trykkeriet fremstillede materiale, som på forskellig vis indgik i hospitalets forretningsgang, det være sig inventaroversigter, en opgørelse af ægproduktionen i anstaltens hønsehold eller ordensregler.
I Museets samling har vi mapper med en lang række prøvetryk fra forskellige perioder.
Prøvetrykkene og deres indhold trækker tråde til en lang række aspekter ved og funktioner i hospitalets historie, nogle af den mere kuriøse slags, mens andre tilbyder nye indgangsvinkler og dokumentation af forhold omkring hospitalet, dets indretning og drift, og for den sags skyld en uretoucheret tilgang til tidsånden og tidligere tiders syn på både patienter og personale.
“Brikkernes Plads paa Brædtet”: Opslaget, gengivet til venstre, har formodentlig været at finde i patienternes opholdsstue i Risskov. Det giver en instruktion til et brætspil, der kan tilbyde nyttig hjernegymnastik for patienten. Spillet kan minde om en todimensionel version af den velkendte Rubiks terning.
Allerede på en arkitekttegning fra 1866 af hospitalet i Risskov, kan vi lokalisere anstaltens bogbinderværksted, placeret i den gamle hovedbygnings afdeling B for rolige mandlige patienter af “Middelklasserne”. Værkstedet er dog også “... efter Omstændighederne disponibelt for Afdelingen C” – som bebos af “... Urolige Patienter af de højere og Middelklasserne ...”.
Senere finder vi bogbinderiet i andre lokaler. Det har altså ca. 20 år mere på bagen end trykkeriet.
Af andre af de udstillede genstande fra det gamle bogbinderi kan vi nævne hæfteladen, en indretning af træ, som kan minde om en væv, beregnet til sammensyning eller hæftning af bogsiderne. Efter hæftningen følger indbindingen, en ganske kompliceret proces med mange enkelte arbejdsgange i dens oprindelige og traditionelle form. Bogbinding er et ældgammelt håndværk, som stadig lever i billigbogens tidsalder.
I vægskabet, gengivet til højre, ser vi på hylden forneden maskinskårne såkaldte “messingfileter”, som har forskellige mønstre, beregnet til prægning af bogryggen, almindeligvis med bladguld.
På den mellemste hylde er der til højre en tændstikæske, indbundet som bog, et typisk tidsfordriv.
Genstanden i midten med træhåndtag er også beregnet til prægning af et mønster på bogomslag.
Øverst til venstre står en flaske med snitfarve, som bogbinderen bruger ved indfarvning til dekoration af bogens tre snitflader.
Tidsskriftet blev udgivet i begyndelsen af 1900-tallet. Det spandt fra lyriske frembringelser til omtale af arrangementer.
Ved Hospitalets 50 års jubilæum i 1902 beskrev anstaltens leder, overlæge Frederik Hallager det således:
“… Paa Kvindesiden findes endvidere “Jydske Asyls Bogtrykkeri”, hvorfra mange af Anstaltens Tryksager udgaar. Her trykkes saaledes “Jydske Asyls Aftenlæsning”, der redigeres af en af de yngre Læger, og hvis Indhold leveres af Asylets Patienter og Funktionærer ...”
Klicheen, som forsiden fra 1909 er trykt med, er i sin formgivning typisk for perioden. Stilen med blomsterrankerne kaldtes i Danmark Skønvirke, i Tyskland Jugendstil.
Du finder materiale om "Jydske Asyls Aftenlæsning" i udstilingen "166 års psykiatrtihistorie."
Tilmeld vores nyhedsbrev for at modtage informationer om arrangementer eller nyheder omkring Museum Ovartaci. Nyhedsbrevet udsendes med skiftende mellemrum, men i almindelighed højst en gang om måneden. Du kan til enhver tid afmelde dig ved hjælp af "Afmeld nyhedsbrev" linket nederst i et af de nyhedsbreve, du har modtaget.
