Krydsfelt – Kunst eller terapi?

Vi sætter her  fokus på en række fascinerende og tankevækkende patientarbejder, besjælet med stor udtrykskraft. Her finder vi krydsfeltet, hvor genstandene i Museets psykiatrihistoriske samling, har en tydelig berøringsflade med Kunstmuseets udstilling og anliggende. Her tilnærmer håndarbejdet sig et selvstændigt kunstnerisk udtryk – hvor den fabulerende, frodige fantasi tager magten fra skabelonen, snitmønsteret eller det almindeligt anerkendte, pæne, snusfornuftige og funktionelle.
Den psykisk syge ser muligheder i materialer og udtryksformer, bearbejder omverdenen, genstanden, materialet og livssituationen gennem processen og det skabte.
Man hitter på, man udøver selvterapi og skaber lys – eller et vindue i sine specielle livsomstændigheders mørke rum.

Broderi i felter

I dette helt specielle broderi er der mange historier på spil. Det er opdelt i flere felter med en række varierede motiver. Fælles for dem er, at de virker skabt uden et egentligt mønster eller forlæg og i et tempo, der ikke fremmer præcisionen.
Til gengæld er udtrykket så meget desto mere levende, spændende og gådefuldt.

Øverst ser vi forskellige flag, heriblandt det danske. Vi ser et hus: (barndomshjemmet?), en lykkelig familie med mor, far, en dreng og en pige. Dernæst nogle skibe til havs og mere eller mindre stiliserede blomster, og stjerner, måske – Til højre gentages motivet, med variationer og forenklet. Forneden ser vi til venstre vækster, træer, potteplanter mm. og til højre en mælkevej med myriader af stjerner. Indimellem er der grupperinger af dyr, måske husdyr?
Det storslåede håndarbejde har ligheder med et klassisk broderi, kaldet en navneklud, typisk med tal, bogstaver og symboler; men dette rummer så meget mere – Broderiet findes i Museets samling.

Udeblevne fester

Dette unikke værk er skabt af EP. På en betrukket bøjle hænger en håndvævet, elegant vest i lyse og gyldne nuancer. Fra bøjlen til vestens snorelukke er der trukket en kæde, og kæden er lukket med en lille hængelås. På vesten er fastgjort et kort med værkets sigende titel: “Udeblevne fester”. Symbolikken og et modificeret Askepot-tema, som handler om længslen efter noget andet og bedre, er tydelig:  
Vi ved, at EP  i en relativt sen alder, i 1980’erne, brød med et borgerligt miljø, som hun har følt som en form for spændetrøje.
Den smukke vest bliver jo netop, i kraft af hængelåsen, til en spændetrøje. Samtidig repræsenterer den EP’s arbejde med materialet og det kunstneriske udtryk. Den bliver på den måde et stærkt udsagn om et personligt opgør med fortiden og visionen om en ny tilværelse, baseret på nye og anderledes værdier.
Festen og glæden ved at være skabende finder nu sin plads i mødet med nye mennesker og kreative miljøer. Vesten findes i Musets samling.

Træskrin med mosaikarbejde

De to smukt udførte træskrin har oprindeligt haft fastlimet låg. Skrinene er eksempler på fint mosaikarbejde.
Der findes kun få oplysninger om skaberen af de to skrin.
Af erhverv var patienten fisker. Han var overbevist om, at han ejede ejendomme i byen, og at han havde en rig familie. Han kaldte sig havneinspektør, gik rundt på Århus Havn og gav ordrer. Senere mente han, at han var inspektør på Psykiatrisk Hospital.

Skrinene findes i museets samling.

Flodpram, fløjte – eller?

Genstanden her er smukt patineret og har en udstråling af fornemme materialer, selvom den sandsynligvis er fremstillet af det forhåndenværende.
I forstavnen er der et bovspryd af ben. På agterdækket en lænkehund og under bovsprydet et støtteben, så skibet kan stå.
Det er en genstand, som vækker  nysgerrighed hos iagttageren. Er det en fløjte, en undervandsbåd, en flodpram – eller noget helt fjerde – eller femte ...?

Flodprammen findes i montren i "Indblik og tilstande". Det samme gør "Sengestuen " og "Trilafonbilen" nedenfor.

Trilafonbil

Trilafonbilen er fra 1970’erne. Den er fremstillet af bl.a. sodavandskapsler og medicinemballage. Den minder om afrikansk legetøj, hvor alt genbruges. Trilafonbilen kan ses som en kommentar til nye tiders medicin – her Trilafon – et antipsykotisk psykofarmaka, som åbenbart  opleves doseret så rigeligt, at det må køres ind med varebil.

Saltkar

Det lille saltkar med låg er udført af den samme kvindelige patient, som har fremstillet de smukke redskaber bl.a. til neglepleje, som vi ser ovenfor.
I bunden af saltkarret står der: “Tilegnet Herr Forvalter Lund i Aarhus. Ærbødigst (NN) 20. juli 1934”. Albert Lund var afholdt blandt patienterne og en vigtig person i opbygningen af Museets samling af patientarbejder.

Broderet pude

Nanna Jensen er skaberen af denne usædvanligt fint udførte pude i kunstbroderi. Den er fremstillet under en kortere indlæggelse i Risskov i 1868. Nanna Jensen kom fra et højskolemiljø, og hun var både smuk, progressiv og talentfuld. Nanna var forkæmper for, at ikke kun det nyttige, men også det kreative skulle have sin plads i højskolens undervisning, et moderne synspunkt for sin tid.

Stofcollage

En kvindelig patient har fremstillet stofcollagen med et mellemøstligt eller nordafrikansk bazarmotiv. Forlægget for værket var en illustration i et ugeblad.

Collagen er fremstillet af klude, der er monteret på en bagklædning af hessian. Den er i følge vores oplysninger skabt i manisk tilstand i løbet af en dag og nat, før patienten kom i behandling med lithium – et stemningsstabiliserende præparat, som revolutionerede behandlingen af maniodepressiv sygdom fra 1950’erne, og som stadig er grundstenen i behandlingen af sygdommen i dag.
Det står klart, når man betragter collagen og tænker på det utrolige tempo, som den er fremstillet i, at manien har frigjort store kreative energier.

Motivet er en markedsplads. Der er en vrimmel af farvestrålende skikkelser mellem boderne, hvor en livlig handel foregår.
I baggrunden ser vi bymuren og dens tårne, og igennem den centrale port er der et kig ud til naturen med blå himmel og grønne træer. Farven på himlen over bymuren er velvalgt til at signalere en stillestående, sitrende hede, så man føler sig hensat til de eksotiske omgivelser. De hårde skygger, som personerne kaster på jorden, er små og med til at anskueliggøre, at solen står højt, og at vi befinder os under sydlige himmelstrøg.

Patienten var i alt indlagt i 28 år mellem 1920 og 1968.

Collagen kan ses i udstillingen "Indblik og tilstande" på museet.

En svaghed for rødt og blåt

Skoene her til højre har tilhørt en 81-årig mand med demenssygdommen Morbus Pick. Morbus Pick rammer frontallappen og er  karakteriseret ved bl.a. manglende mimik, en nedsat evne til at tale og stereotyp opførsel.
Patienten malede stort set alt i sit hjem med denne bestemte kraftige røde og blå farve: lampeskærme, vægge, gulve, møbler, vækkeure, transistorradio, komfur etc. Som vi ser, malede han altså også sine sko.
Patienten kørte også i flere år rundt på en blå- og rødmalet knallert.