Behandling og tvang

Som færdiguddannet læge aflægger man lægeløftet. Det rummer formuleringen, at man skal virke til “… samfundets og medmenneskers gavn …”. Den europæiske menneskerrettighedskonvention siger også, at “... enhver har ret til frihed og sikkerhed …”.

I psykiatrien frembyder disse grundsætninger et dilemma: Selvbestemmelsen og friheden sættes ud af kraft, når psykiatrien vurderer, at patienten er til fare for sig selv eller andre. Frihedsberøvelsen kan også begrundes i omsorg eller en vurdering af, at tvang er en forudsætning for patientens behandling.
Idealet i det 21 århundrede er naturligvis, som i de tidlige år på det gamle psykiatriske hopital i Risskov, formuleret af den første overlæge Harald Selmer, at tvang skal anvendes mindst muligt.
I vores udstilling kan du se en række tvangsmidler, som er benyttet gennem hospitalets historie. Bæltefiksering anvendes stadig. Ny medicin og nyindrettede patientafdelinger og et helt nyt psykiatrisk hospital i Skejby nord for Aarhus, har ikke kunnet ændre på dette forhold. Dog kan man, i skrivende stund (2020), konstatere en vis nedgang i anvendelsen af tvang,

Hånd- og fodremme og handske

Bagest på fotografiet ser vi håndremme og fodremme, der stadig, omend sjældent, anvendes i psykiatrien. Det sker kun efter lægelig ordination og kun for kortere tid ad gangen. Tvangshandsken i forgrunden skal forhindre patienten i at skade sig selv i forbindelse med en fiksering.
Med baggrund i den stigende forskning i, og anvendelse af, psykofarmaka har denne type sikring mod selvskadende adfærd ikke i samme grad været påkrævet.

Drømmen om frihed

Den indelukkede tilværelse på anstalten, ofte uden udsigt til bedring, fik naturligt nok mange patienter til at drømme om friheden, og de mange file, knive, dirke mm, som tidligere i Risskov-hospitalets historie blev fremstilet af ukendte patienter, kan ses som reaktioner på de låsede døre.

Efterhånden som ny medicin gjorde de psykiatriske hospitaler til et mere roligt sted, kunne afdelingerne være mere åbne. Siden da har patienterne ikke lavet knive, file, dirke og redskaber til at slå personalet ned med. Der er lagt en dæmper på denne aktion/reaktion mellem patient og personale; men de mange flugtforsøg i det nye årtusinde – specielt af kriminelle, retspsykiatriske patienter – har igen sat fokus på sikkerheden. Disse overvejelser er udmundet i udformningen af det nye retspsykiatriske afsnit i Skejby, som åbnede i 2018.

Løvsavsarbejde

Dette løvsavsarbejde med små kroge til knagerække har formodentlig været beregnet til ophæng af nøgler.

Nøglehullet med slåen for kan tolkes som en dobbelt indespærring – døren er låset, og nøglen kan ikke bruges.
Det er et frit håndarbejde, udført uden skabelon og med en fin pointe.

Hjernesamlingen på Risskov

I årene fra 1945-1982 blev i alt ca 9.500 hjerner udtaget fra afdøde psykiatriske patienter på Danmarks psykiatriske hospitaler – en enestående samling. Dette foregik stort set bag lukkede døre og uden information til de pårørende. Hjernerne blev transporteret til hospitalet i Risskov og samlet der. En del af hjernerne blev undersøgt med henblik på at finde svar på de psykiske sygdommes gåder gennem fysiske abnormiteter i patienternes hjernevæv.

Siden lukningen af Hjernepatologisk Institut i Risskov i 1982 har samlingen befundet sig i formalin i plasticspande under Hospitalet i Risskov. Da det blev lukket i 2018 overgik samlingen til Odense Universitetshospital – et beklageligt tab for hjerneforskningen i Aarhus..

Efter nogen polemik gennem tiden omknng det etiske aspekt ved fjernelsen af hjernerne blev forskningen i dem genoptaget. De indgik i en stor undersøgelse af bl.a. depression, forestået af Center for Psykiatrisk Grundforskning i Risskov. Formålet var, gennem ny viden, opnået ved studiet af denne noget specielle samling, at finde frem til bedre behandlingsformer. Arbejdet med hjernerne blev aldrig afsluttet.

I udstillingen  "Indblik og tilstande" ser vi et apparat, beregnet til at skære hjernen i millimetertynde skiver. I bunden af montren ligger også fotos af præparater, optaget gennem elektronmikroskop.

På hospitalet i Risskov og de øvrige anstalter blev hjernerne fikseret med en indsprøjtning med formalin op gennem den afdøde patients gane og udtaget efter fjernelse af det øverste af kraniet ved hjælp af en sav.

I samme montre ser vi en trækasse, som har været anvendt til transporten af hjernerne fra Danmarks øvrige psykiatriske hospitaler igennem 1900-tallet.

Sprøjter

Mange lider af skræk for sprøjter, og en del af dem, du ser på dette foto af instrumenter fra hospitalet i Risskov, ser da også ganske skrækindjagende ud. Der er blandt andet en klystersprøjte, som har været brugt til indsprøjtning af eksempelvis afføringsmidler eller medicin i patientens endetarm. Man har også anvendt dem til saltvand ved blodtab og tilføring af næringsmidler, hvor man nu anvender drop.

Derudover ser vi almindelige injektionssprøjter og en lille kanyle, skråt afskåret (kaldet stilet), beregnet til udtagning af rygmarvsprøver.

Kopsætning

Som det fremgår af teksten herover, har man anvendt kopsætning som behandlingsmiddel. Blodkopper anvendtes på den måde, at man, ved hjælp af en lille kniv eller instrumentet af messing ved siden af kopperne, en skarifikationssneppert, med små barberbladsskarpe klinger skærer en række 2-3 mm. dybe sår i huden. Man skaber vakuum ved at opvarme koppeglasset over en spritflamme, Når man derefter anbringer glasset over indsnittene, suges blodet op i glasset.

Blodkopper har navnlig været anvendt på ryg, nakke, bryst, lår og overarm som smertestillende middel ved f.eks. hold i ryggen eller sting i brystet.

Du finder blodkopperne og skarifikationssneppert i en montre i den psykiatrihistoriske udstilling.

(Kilde: Illustreret lægebog af R Panum, Kjøbenhavn 1904)