• Din kurv er tom

Fotoet viser plejer Skov med et havehold i hospitalsparken i Risskov omkring 1920. Der holdes pause i skyggen. At der også arbejdes indimellem fremgår ved, at man poserer med sit haveredskab –

Den meningsfyldte beskæftigelse

...kunne også være både kreativ og rekreativ

Som eksempler på beskæftigelse for patienterne i Risskov i det 19. århundrede og første halvdel af det 20. kan vi nævne: landbrug, husdyrhold, gartneri, skomageri, børstenbinderi, vævning, syning, køkkenarbejde og arbejde hos funktionærerne.
Alt i alt meningsfyldt arbejde – en fast opdeling af dagen i arbejde og fritid. Man arbejdede sammen med personalet.

Fotoet viser plejer Skov med et havehold i hospitalsparken omkring 1920. Der holdes pause i skyggen. At der også arbejdes indimellem fremgår ved, at man poserer med sit haveredskab –

I Risskov viste vi også  hvad man beskæftigede sig med i hospitalets ergoterapi i 1970’eme. I denne periode valgte man at prioritere den mere hobbyprægede, rekreative beskæftigelse. Det var en konsekvens af tidsånden, hvor man begyndte at anse det fysiske, produktive patientarbejde for nedværdigende. Enkelte af genstandene findes i den nuværende udstilling.

 
     

 

Her på Museum Ovartaci har vi en gruppe psykiatribrugere ansat i job med løntilskud og i andre ordninger. De fungerer på lige fod med de “psykisk raske” medarbejdere.
Museum Ovartacis kreative værksteder  tilbyder desuden beskæftigelse med kunst og kunsthåndværk for psykiatribrugere i et åbent og tvangfrit miljø uden fokus på sygdom og uden terapeutisk supervision. Du finder de kreative værksteder i haven bag Museet på Katrinebjergvej.

Miniature-træskoene

Miniature-træskoene er lavet af en træskomager, født i 1841. Han var indlagt i alt tre gange fra 1865 til sin død i 1918 (77 år gammel). Omkring år 1900 begynder han at fremstille træsko i hospitalets snedkerværksted.
I journalen står der, at patienten under sine såkaldte maniakalske anfald var meget voldsom og aggressiv.
Bortset fra anfaldene beskrives patienten som “... høflig og godmodig”. Et par miniaturetræsko kan ses i et vitrineskab i den psykiatrihistoriske udstilling.

Børnekludesko

De to par børnekludesko med røde kvaster er fremstillet af en patient, anbragt i forvaring fra 1929 til 1962, hvor han udskrives. Af journalen fremgår det, at diagnosen er skizofreni, men han får ingen medicin. Faktisk er man i tvivl om, hvorvidt han er psykisk syg. Han blev indlagt, da han havde haft vrangforestillinger og hallucinationer i arresten, hvor han sad på grund af en lang række indbrud.
De tidstypiske lædersko er fremstillet i Ergoterapien i 1970’erne.

Dukkemøbler

Her er en sofagruppe af fine, røde dukkemøbler. En herre i hvad der ligner en lægekittel er også en del af sættet.
Det er foræret til en familie i Risskov mellem 1930 og 1950.
Familien havde, som mange andre familier i området, en kvindelig psykiatrisk patient boende som medhjælp i husholdningen i en familieplejeordning. Måske har hun fremstillet gruppen til en pige i familien, som manglede den til sit dukkehus. Møblerne findes i en montre i udstillingsrummet: "166 års psykiatrihistorie".

Æsker til opbevaring

De runde æsker stammer fra Risskov-hospitalets gamle trykkeri, hvor de gennem årene har været anvendt til forskellige formål i forbindelse med bogtryk og bogbinderi, til diverse pulvere, typer til sats mm.
Æskernes oprindelse fortaber sig i det uvisse; men de kan være fremstillet i hospitalets bogbinderi, hvor man har haft adgang til de materialer, som er anvendt.
Dekorative er de i hvert fald.

Redskaber som symboler

Redskaberne herover er givet til Museet af forvalter Albert Lunds søn i 1975. Albert Lund var en populær skikkelse på hospitalet fra 1902-1940 og modtog ofte arbejder af patienterne.
Albert Lunds søn beskrev genstandene som frimurersymboler, og passer, vinkel og murerske er alle symboler for logen. Vi kan gå ud fra, at genstandene er fremstillet af en patient, som har været medlem af frimurerlogen eller optaget af emnet. De findes i Museets samling

Dåse til skråtobak

Den lille naturfarvede trædåse har været anvendt til skråtobak, en last – eller nydelse – som tidligere var langt mere udbredt end i dag.
Her finder vi endnu et af flere patientarbejder, hvis delikat forarbejdede overflader indbyder til berøring. Motivet på dåsens låg ligner en bonde eller en håndværker med et krus øl, en anden stimulans som supplerer skråtobakken på bedste vis.

Nåleetui, bæger mm.

Den cylinderformede genstand til venstre er et nåleetui. Der er anvendt flere træsorter, og etuiet er udsmykket med udskæringer. Desuden et papirtyndt, drejet træbæger.
De andre to genstande er fremstillet af en patient kaldet Bølling, som var indlagt i Risskov  fra 1903 til sin død i 1944. Bølling arbejdede gerne i værkstedet. Han var optaget af opfindelser og af at forbedre arbejdsredskaber. Vi kender ikke brugen af disse to.

Flagguirlander

Det hjemmelavede redskab  her, er skabt til  en type sløvende, rutinepræget arbejde, som  minder om de opgaver, man kan få i et fængsel. Genstanden er beregnet til at sætte snor på flagguirlander. Den har været i brug på det gamle Værksted Øst på hospitalet i Risskov.

Støbeform til stearinlys

Disse støbeforme til stearinlys har været i brug på hospitalet i Risskov. Man kan støbe tre lys ad gangen. Først anbringes en væge af flettet bomuld i rørene, og derefter hældes den opvarmede, flydende stearin i formene. Den første danske fabrik der producerede støbte lys, åbnede i 1842. Inden de støbte stearinlys har man fra oldtiden fremstillet lys ved gentagen dypning af en væge i egnede brændbare materialer, f.eks. voks eller fåretælle.

Bordskåner

Disse bordskånere er givet til museet af en tidligere plejer i 1977. Han fortæller at fremstilleren var en tidligere dygtig slagtermester, som under indlæggelsen var fuldstændig tavs og indesluttet år efter år. Han sled trofast i afdelingskøkkenet med opvask og pudsning af bestik med trippelse (se trippelsemaskinen ). Efter køkkenslæbet gik patienten energisk i gang med arbejdet med bl.a. at flette disse bordskånere af bast.
Senere kom han i familiepleje.

Prene

Spidst redskab til at stikke eller udvide huller i stof eller skind med

Vævet kyse

Den vævede kyse af uld er fremstillet på væveværkstedet på det gamle hospital i 1950’erne.  
Kysen var tidligere en hovedbeklædning, som indgik som en almindelig del af kvindedragten. Den tildækker delvis håret og bindes med et bånd under hagen. Kysen ses f.eks. ofte i guldaldermalernes kvindeskildringer. I dag møder man den hovedsageligt som en nærmest obligatorisk del af barnets påklædning ved barnedåb.

Båndvæv

Båndvæve som denne fandtes i sin tid på de fleste afdelinger på hospitalet i Risskov. De brugtes af patienterne til vævning af bånd og bændler, som kunne bruges til stropper til viskestykker og meget andet.

Spinderokken, garnvinden og den mellemstore væv

... har alle været i brug på hospitalets beskæftigelsesværksteder.
I nævnte rækkefølge udgør de tilsammen tre trin fra den uforarbejdede uld eller plantefibre til det  færdige stykke stof. Det kunne så anvendes til beklædning og meget mere.

Sejlskib

Patienten, der med stor akkuratesse har bygget dette sejlskib, var, ikke overraskende, skibstømrer. Selvom hans nervøse/depressive symptomer ofte gav ham problemer i forhold til arbejdet, blev han regnet for en meget dygtig håndværker. Han var indlagt og blev behandlet ambulant i Risskov i flere omgange fra 1950’erne frem til 1975. Behandlingen bestod for det meste i dosering af diverse antidepressive midler.

 

 

Værktøj

I museets samling af genstande fra de gamle patientværksteder i Risskov, findes mange mange forskellige redskaber til forarbejdning at træ. Her finder vi alt – fra smigvinkel og bankejern til billedskærerjern og bugthøvl.     

Oprindeligt lå de i kælderen under den gamle hovedbygning, men siden havde de andre placeringer.

Haveholdet og plejer Skov

Plejeren og de to patienter med spade og rive er skåret af plejer Skov, der i øvrigt selv var på haveholdet. Han blev ansat i Risskov i 1917. Skov  tog sig meget af patienterne, og var selv kunstnerisk anlagt. Han lærte patienterne at tegne og male. Skov har plejeruniform med kasket på, og de to andre er i sommeruniformen for 3. klasses patienter. De har spidse træsko på, som kan være fremstillet på hospitalets værksteder. Figurene findes i museets samling.

 

Træskoreol

Træskoreolen har stået i et kælderrum, der blev anvendt af patienter på haveholdet. Træskoene har en bund af træ og overdel af læder og stålbeslag. Haveholdet blev nedlagt, da en plejer, kaldet “Kølle”, der tog sig af det, blev pensioneret i 1970’erne.
Mange patienter var kede af, at haveholdet blev afskaffet til fordel for mere industrielt arbejde i revalideringsværkstederne. På samme tid lukkede trykkeri og bogbinderi, som også havde været populære beskæftigelser.

Hullet træsko

Denne spidssnudede træsko er af ældre dato end dem, vi ser i træskoreolen. Den dukkede op i 1999 ved restaureringen af en af hospitalets gamle bygninger fra 1861.
Træsko som denne finder vi mange hundrede år tilbage i tiden. De var billige at fremstille, men ikke så sunde at gå i. Denne er udhulet med et træskojern. Den er formet ud af ét stykke træ og har kun en kant af læder til at beskytte svangen. Træskoen kan ses i et vitrineskab i udstillingen "166 års psykiatrihistorie".

Et havehold ca. år 1900

Dette foto fra ca. år 1900 viser et arbejdshold, bestående af patienter og en plejer. De er grupperet omkring en trillebør med haveredskaber. Man fornemmer, at fotografen har givet mange anvisninger på, hvordan de skulle stille sig op for at få det bedst mulige resultat. Solen skinner, det ligner forår, og man har ikke voldsomt travlt.
Som nævnt andetsteds var  denne type beskæftigelse den vigtigste terapi indtil ca 1980, hvor den blev afviklet.

Udblokker, sko og træskojern

På skomagerværkstedet på hospitalet i Risskov, har man kunnet få sine sko udblokeret på udblokeringsmaskinen. Når man drejer på svinghjulet bliver skolæsten af stål større, så skoen udvides.
Dameskoen af træ, inklusive et underben, er fremstillet af en patient på Mandsafdelingen. Selv om den kunne minde om et skomagersymbol, skal den nok ses som ren skulptur.
I midten ser vi et træskojern, som har været anvendt til at udhule og forme træsko. Genstandende er fra museets samling.

Måttebinder

Dette foto viser en patient, der står og binder måtter på det tidligere såkaldte Værksted Øst på hospitalet i Risskov. Vi kan tidsfæste motivet til 1976-77. Det stammer fra en stor fotostatus, der blev produceret til hospitalets 125 års jubilæum i 1977.
På den tid måtte der ryges til arbejdet –
Selve bindingen af måtterne af materiale fra det kæmpestore garnnøgle ser ikke særligt krævende eller kompliceret ud.
På Værksted Øst lå også hospitalets trykkeri og bogbinderi – to populære beskæftigelser for patienterne.

Trippelsesmaskine

Murstensknusemaskinen blev anvendt på Jydske Asyl til omkring 1930 til knusning af mursten til skurepulver.  Det var oftest patienter, der betjente maskinen. Man anbringer murstenene i den runde beholder gennem en luge. I beholderen ligger der en tung metalkugle, og når håndtaget drejes knuser kuglen murstenene til pulver.

Murstensknuseren kaldes også en trippelsemaskine, og murstenspulveret, man fremstillede, kaldtes trippelse. Det brugtes dels til at skure flisegulve med og dels til at pudse knive og andet bestik med på det gamle hospital..

Skomagersymaskine

Denne skomagersymaskine er af mærket Singer. Den er omkring 100 år gammel. Som maskinen til højre trædes den med fodkraft. En vippearm foroven, som ligner noget fra en kran, er fastgjort på drivhjulet. Den får nålen til at bevæge sig op og ned med kraft nok til at gennemtrænge selv tykt læder. Skoen anbringes på det kileformede underlag. Der kan den drejes og forarbejdes fra forskellige vinkler. Der har været skomagerværksted på hospitalet i Risskov fra 1852 til omkring 1980.

Symaskine

På denne symaskine står navnet Rothenborg, København K. Det er navnet på den danske importør af de svenskproducerede Husqvarna-symaskiner. De er fremstillet siden 1870’erne. Denne symaskine er monteret på et bord. Drivkraften er en trædeplade, som man skal vippe op og ned med fødderne. Et svinghjul med en drivrem overfører kraften til symaskinen – Et kompliceret, men effektivt og solidt maskineri, som mange patienter gennem årene har betjent.

Patientarbejder fra ergoterapien

– En handskedukke, en bold, hånddyppede stearinlys mm.:
Alle disse genstande er typiske patientarbejder fra hospitalets ergoterapi fra 1970’erne og -80’erne. Tiden taler sit tydelige sprog gennem genstandene – de bogstaveligt talt emmer af kollektiv, urtete og fællesmøder.
Handskedukkerne, specielt den smukke indianerpige, er festlige og udtryksfulde. At indianerpigen har en perlebroche af en indianerdreng på brystet, er en sjov detalje. Dukkerne inviterer til leg, skuespil, måske drama?
Kortene foroven er dekoreret med en enkel teknik, hvor man drypper stearin på et stykke papir – lægger et lag farve på – drypper stearin og farver igen så længe, man nu synes. Derefter fjernes stearinen med strygejern og trækpapir, og vupti – de forskellige farver træder frem. Et tilfældighedsprincip med et fint resultat.
Dukken af små uregelmæssige, runde filtstykker er ganske ukompliceret at fremstille. Den kræver ikke særlig umage og kan beskæftige et ængsteligt sind og urolige hænder for en tid.
Det samme gælder for bolden i patchwork og de hånddyppede lys.

Også i dag, i psykiatrien på det nye hospital i Skejby, arbejder man terapeutisk med den beroligende effekt af at arbejde med sine hænder.

Knyttet taske og smykker

Den håndknyttede taske er fremstillet af fiskegarn.
Den er fremstillet omkring år 2000 på en lukket mandsafdeling på hospitalet i Risskov. På afdelingen var der en midaldrende mand, som knyttede tasker. Han var indlagt i mange år og var beskæftiget med at knytte lige så længe.
Mette Bruun, lærer på Social- og Sundhedsskolen i Odense, mødte patienten, da hun var i praktik. Hun fortæller:
“… En dag kunne jeg se, at han var ved at være færdig med arbejdet og gav ham et nyt nøgle garn, som han helt selvstændigt målte op og startede på en ny opsætning. Det færdige arbejde tog jeg med op i terapien, hvor jeg syede det sammen og gjorde det færdigt. Jeg fik så den indskydelse at tage det med næste dag og vise, at det var blevet en smuk taske. “Nå, ser det sådan ud?”, var kommentaren. Gad vide, om han nogen sinde havde set en færdig taske, eller var det bare så længe siden, at han havde glemt det? …”

Smykkerne er fremstillet af meget simple materialer – blik, ståltråd og forskellige genbrugsmaterialer. Vi ved desværre ikke så meget om oprindelsen. Det er oplagt at tænke, at det er de materialer, der har været til rådighed i situationer, hvor skabertrangen har været vakt.
På den måde minder de om museets store kunstner, Ovartaci. Han fremstillede ofte sine skulpturer, rygefantomer mm. af det forhåndenværende – tomme tandpastatuber og anden emballage. Hvis han manglede lærred, malede han på et lagen i stedet for – eller tegnede på brugt indpakningspapir.

Træskærerarbejder

Genstandene er fremstillet af en kvindelig patient i tidsrummet 1916-1919.
De har et stærkt, primitivt og oprindeligt udtryk, som kan vække minder om eksempelvis grønlandske billedskærerarbejder. De er da heller ikke fremstillet i hospitalets beskæftigelsesværksteder.
Patienten, en ældre kvinde, sad ofte under et buskads ved vaskeriet og udskar genstandene uden andet værktøj end et glasskår. Træet hentede hun på huggepladsen, hvor man savede og huggede træet til hospitalets mange kakkel-ovne.
Blandt de udskårne genstande møder vi både kniv og gaffel, en spade og en rive.
Det siges, at kvinden solgte genstandene til forbipasserende for 10 øre stykket. Disse træskærerarbejder kan ses i udstillingen "166 års psykiatrihistorie".

 

Den mandlige patient der kniplede

AIM, f. 9/5 1910 var indlagt fire gange i Risskov, fra 1943 til han døde på hospitalet den 10/10 1981. De første tre indlæggelser varede fra et par måneder til et år. Derefter var AIM indlagt fra 1949 til han døde i 1981.
De første mange år under indlæggelsen talte AIM ikke, med mindre han blev spurgt om noget. Hans dagligdag var meget rutinepræget, men fyldt ud med forskellige opgaver, som han løste grundigt og omhyggeligt: han dækkede bord, tog af bordet, fejede efter måltiderne, pudsede alle medpatienternes sko om lørdagen, læste i biblen, læste avis, og ellers var han stort set altid i gang med at kniple eller brodere.
Så vidt vi ved, var det usædvanligt, at mænd kniplede, men det har AIM åbenbart ikke taget sig af.
Han har også følt et ansvar for, hvordan det gik på afdelingen, han påtalte altid, hvis der var uregelmæssigheder omkring de praktiske forhold på afdelingen.

Tre violiner

De to violiner til venstre er lavet af en mand, der var indlagt på hospitalet i Risskov, fra oktober 1920 til sin død i november 1960 som 70-årig. I journalen står der, at patienten arbejdede i 7 år som håndværker hos en bror i Tyskland, før han blev syg. Det begyndte med, at han ikke ville spise, og at han mente, at der var gift i maden. Da han kom hjem, var man på hans hjemegn bange for ham, og han blev ført til hospitalet, belagt med håndjern og ledsaget af to betjente. Han var imidlertid fuldstændig rolig og ligevægtig, men noget mistænksom. Han fremkom ikke med vrangforestillinger og var ikke hallucineret. Han kom hurtigt i gang på snedkerværkstedet og der lavede han bl.a. de to violiner. Der er iøvrigt ingen beskrivelse af psykotiske symptomer i journalen. Det fremgår derimod, at patienten var elskværdig, hjælpsom, flink og ærlig. Man kan undre sig meget over, at han var indlagt i 40 år. Var han blevet indlagt i dag, ville han efter al sandsynlighed hurtigt være blevet udskrevet igen. Det er oplagt at tro, at han tidligere har bygget violiner, men der står ikke noget om det i journalen. Han har måske også spillet på dem.

Den tredje violin er fremstillet af en mand, der var indlagt tre gange fra 1927, til han døde i 1954, 73 år gammel. Han pådrog sig syfilis i 1903, og i 1925 og 1926 blev han behandlet for syfilis med Neosalvarsan. Det sidste halve år før indlæggelsen i 1927 skal han have været tiltagende deprimeret, glemsom, hallucineret og desorienteret med vekslende stemningsleje. Efter malariabehandling for syfilis blev han udskrevet, og under de følgende indlæggelser var der fremadskridende demens.

Løvsavsarbejder

Navn: NO – Født 1877 – død 1945.
Indlagt i alt 35 år.
Alle arbejderne i denne montre er fremstillet  af en mandlig patient, indlagt fra 1910 til sin død i 1945. Han var den sidste patient på 1. forplejningsklasse i Risskov, inden klasseopdelingen blev afskaffet.
NO har gået i latinskole og efter endt skolegang rejst en del. Bl.a. var han tre år i Kapstaden for at uddanne sig som maskiningeniør.

 

I journalen står der: “... Patienten er i den sidste tid begyndt at arbejde med husflid. Han sidder og arbejder med løvsav ...”  Det fremgår, at han i lange perioder arbejdede i sløjdkælderen, og selv om han nogle gange havde det meget dårligt, var det alligevel muligt at overtale ham til “... at passe sit arbejde i sløjdkælderen, hvilket han bliver i bedre humør af! ...”

I begyndelsen af 1900-tallet opstod der rundt i landet foreninger/snitteklubber, hvor hele familien kunne mødes om den nye “trend” – løvsavsarbejde. Her kunne man ved hjælp af løvsav, tegninger, papirklip og krydsfinér fremstille pynteting, pibestativer, smykkeskrin, nøglebrædt, urtepotteskjulere, tandbørsteholdere m.v.
For patienterne på Psykiatrisk Hospital i Risskov var der også mulighed for løvsavsarbejde i sløjdkælderen. Af de 10 genstande, museet ejer af NO, er de seks rene løvsavsarbejder, derudover er der “flaskeposterne” med garnvinder i  og et smukt skrin, udført i billedskærerarbejde. Genstandende findes i museets samling.

 

Broderier fra Råmosegård

De mange hækleprøver viser en mangfoldighed i teknik og udførelse, både til vævede bånd og afslutninger på vævede stoffer.

Samlingen indholder 129 hækleprøver, som viser stor opfindsomhed med hensyn til at efterligne dyre og langsomelige teknikker.

Hvem prøverne og samlingen har tilhørt ved vi ikke, men de afspejler en tekstilhistorisk periode, som Gyda Nielsen har skrevet om i "100 års patientarbejder, 1868 - 1968" som er udgivet af Museets forlag. Hækleprøverne findes i museets samling.

 

Powered by Søgaard & Co.

Museum Ovartaci · Katrinebjervej 81 8240 Aarhus N · Tlf. 4185 6290 · museum@ovartaci.dk