• Din kurv er tom

Tidslinie for hospitalets forhold, specielt de bygningsmæssige, fra 1830’erne

1850   -   1860'erne - 1900 -    1945 -  Efter 2002

 

 

1830’erne
og

1840’erne

 

 

Der eksisterer 2 psykiatriske hospitaler i Danmark, nemlig Sct. Hans Hospital i Roskilde for patienter fra København og hospitalet i Slesvig for patienter fra hertugdømmerne. Andre steder i landet er psykisk syge anbragt i dårekister, indplankninger, fattighuse og arrester eller blot hjemme hos familien.

Der opstår tiltagende voldsom kritik af disse tilstande og to praktiserende læger, Jens Rasmussen Hübertz (1794-1855) og Harald Selmer (1814-1879), skriver hver en afhandling om de skrækkelige tilstande for psykisk syge og behovet for at få bygget egentlige behandlingshospitaler for psykisk syge.

1841

 

 


Harald Selmer udgiver „Om Psykiatriens Tilstand i Danmark med særligt Hensyn til Sct. Hans Hospital paa Bidstrupgaard“. Skriftet indeholder et skarpt angreb på Adolf Vilhelm Theodor Göriche, overlægen på Bidstrupgaard, omend Selmer hævder, at der er tale om en undersøgelse af psykiatriens tilstand og ikke et angreb.

1843

 

Jens Rasmussen Hübertz udgiver „Om Daarevæsenets Indretning i Danmark“ med tegninger til og overslag for en helbredelsesanstalt i Jylland af Michael Gottlieb Birckner Bindesböll (1800-1856). Hübertz anbefaler en sjællandsk, en fynsk og en jydsk anstalt og opdeling af patienterne i friske og kroniske tilfælde.

1846

 

Harald Selmer udgiver „Almindelige Grundsætninger for Daarevæsenets Indretning“.

1846

 

Stænderforsamlingen i Viborg vedtager at bygge en helbredelsesanstalt for sindssyge i Nørrejylland med plads til 130 afsindige.

13. oktober
1847

Kongelig plakat bekendtgør beslutning om oprettelsen af en Helbredelsesanstalt for Nørrejylland nær Århus.

28. oktober 1847

 

 

Kongeligt kommissorium pålægger Harald Selmer, arkitekt Frederik Ferdinand Friis (1810-1873) og daværende kontorchef for Kancelliet, Carl Frederik Simony (1806-1872) – der senere tjente som minister i flere perioder – at forestå bygningsarbejderne.

Marts 1848

 

 

Da Harald Selmer vender hjem fra sin studierejse til Tyskland, er Ferdinand Friis langt fremme med arbejdet på baggrund af Selmers hjemsendte udkast. Indtil 31. december 1849 fungerer Ferdinand Friis  som bygningsinspektør for Nørrejylland.

30. november
1850

Rejsegilde på hovedbygningen.

11. juni 1852

Harald Selmer udnævnes til første overlæge.

1. september 1852

Første patient indlægges på Jydske Asyl.

1851-1860

Ferdinand Thieleman er bygningsinspektør for Nørrejylland.

18. januar 1856

Forslag om oprettelse af plejeanstalt til 270 patienter.

20. november 1857

Kirkesalen i hovedbygningen indvies.
 

 

1859-1861

 

 

 

Sengepladserne øges fra 130 til 400. Denne udvidelse bliver foretaget af arkitekten Ferdinand Meldahl (1827-1908), der selv i de mindste detaljer følger Bindesbölls streg således, at man faktisk ikke kan se forskel på bygningerne, der er tegnet af Bindesböll og de, der er tegnet af Meldahl. Der indføres gasbelysning på hospitalet ved denne lejlighed. Udvidelsen i 1861 bliver imidlertid på grund af besparelser langt fra, som Harald Selmer ønsker det.

1860-1892

Wilhelm Th. Walther (1819-1892) fungerer som bygningsinspektør for Nørrejylland.

1876-1877

Hospitalets grund overskæres af jernbanen.

1878-1898

Rasmus Anton Holm (1836-1899) tiltræder den 24. maj 1878 som overlæge.

1881-1882

Walther står for opførelsen af gartnerboligen.

1885

 

Walther udfører en gennemgribende brandsikring overalt på hospitalet, som bliver afsluttet i 1886. Der foretages boringer af artesiske brønde.

1888-1889

Walther opfører kapellet ved kirkegården. Bygningsværket bryder imidlertid helt med Bindesbölls arkitektur.

1887

Brøndene tilføjes vindmotor.

1887-1888

 

 

 

Walther udvider hospitalet med tilbygninger til både Kvinde- og Mandssiden udført i Bindesbölls ånd. Udvidelserne danner nye gårdrum, og der indrettes særlige „vagtafdelinger“ med i alt 68 pladser, så den samlede kapacitet nu kommer op på 468 sengepladser. I september 1887 tages Kvindesidens afdeling i brug, og i august 1888 tages Mandssidens afdeling i brug.
   

1892

Hack Kampmann (1856-1920) fungerer som bygningsinspektør i årene omkring århundredeskiftet. Han bygger fine, enkle funktionærboliger uden for hospitalet, beliggende ved Vestre Skovvej.

1894-1895

Vindmotoren til de artesiske brøndboringer suppleres med en petroleumsmotor.

1. juni 1897

På mandsafdeling K ansættes hospitalets første sygeplejerske.

24.-25. november 1897

Køkken- og vaskeribygningerne brænder, som Albert Lund beskriver det i sin dagbog.

1898-1901

 

 

 

Knud Børge Pontoppidan bliver ny overlæge den 15. februar 1898, et job han bestrider til den 31. november 1901. I perioden erstattes plankeværker og mure mange steder af levende hegn, og de hygiejniske forhold bedres. Svinestalden fjernes fra staldgården, og der indrettes badestuer på de forskellige afdelinger.

1897-1899

Et maskinhus opføres nord for indkørselsporten og en vaskeribygning syd for, af den  århusianske skolearkitekt Ludvig A. Petersen, som var Walthers svigersøn. Han følger stort set Bindesböll’s arkitektur.

1899-1900

Anlæg af nye kloakledninger og  forbedringer af vandforsyning, renovation, centralvarme og lynafledning.

1900-1901

Installation af vandklosetter på hospitalet påbegyndes.

1901-1921

Frederik Kristoffer Hallager (1849-1921) tiltræder 1. oktober 1901 som overlæge.

1902

Ved Jydske Asyls 50 års jubilæum beklager overlæge Hallager sig meget over, at hospitalet, der er bygget til i alt 468 patienter på dette tidspunkt huser 540 patienter.

1902

Der opføres en bygning til epidemisk syge med plads til 14 patienter, og en desinfektionsovn ved siden af maskinhuset (Pyramidehuset).

1903

 

Råmosegård (for kvinder) og Dalstrup (for mænd) – tidligere fattiggårde på Djursland – omdannes til psykiatriske plejehjem med plads til 260 patienter.

Begyndelsen af det 20. århundrede

 

 

 

Hack Kampmann står for opførelsen af  de  hvide og gule pudsede og kalkede sygeplejerskeboliger vest for hospitalet. Husene hænger ikke arkitektonisk sammen med Bindesböll's bygninger, men de er stadig huse af arkitektonisk værdi. Et par af disse huse er bevaret som henholdsvis børnehave ved Harald Selmers Vej og patientafdeling „Damhuset“  ved Skovagervej.

juni 1913

Elektricitet afløser gas på hospitalet.

1921-1945

Aage Thune Jacobsen (1875-) udnævnes til overlæge den 1. maj 1921.

1928

 

Det er endnu kun celler, maskinmesterbolig, kontor-, køkken-, og vaskeribygning, som opvarmes fra maskinhuset med centralvarme, øvrige steder bruges kakkelovne.

1934-1941

 

 

 

Arkitekt Einar Andersen forestår en ombygning af hospitalet, således at de enkelte afdelinger får alle rum samlet på én etage. Samtidig foretager havearkitekt I. P. Andersen en omlægning af parken og adgangsforholdene – herunder fjernelsen af hovedporten – med fældning af 250 egetræer, således at der bliver mulighed for udsigt over Århus-bugten.

Julen 1940

Kirkesalen tages i brug igen efter ombygning og udvidelse af rummet med ny altertavle af Harald Borre.

1945

Erik Robert Volter Strömgren (1909-1993) udnævnes til overlæge den 1. november 1945, efter han har været reservelæge på hospitalet siden 1943.

1949

„Riislund“  indkøbes til det Hjernepatologiske Institut (indflytningen sker i 1950).

1955

Det Psykiatriske plejehjem i Randers tages i brug (150 sengepladser).

1956-1972

Holger Voldby udnævnes til overlæge for Mandshospitalet.

1957

Psykiatrisk Børnehospital indvies.

1958

Nuværende afdeling 19 i hospitalsparken.

1962

Det tidligere Hjernepatologisk Institut i villa „Riislund“ indrettes til skole for Psykiatrisk Børnehospital.

1963

Patientafsnittet Solbakken med 4 afdelinger åbnes.

1967

Psykiatrisk Børnehospital udvides.

1968

 

 

 

 

 

Etablering af boliger for læger og sygeplejersker og elever. Der oprettes 3 overlægeboliger, 13 reservelægeboliger, 96 elevværelser, 42 selvstændige lejligheder for sygeplejersker samt 4 reservelægeboliger. Etablering af 4 patientafdelinger, afdeling 1-6 i forbindelse med en ny hovedbygning med forskningsafdelinger, alkoholklinik, retspsykiatrisk klinik, psykoterapeutisk afsnit, EEG afdeling, NCE afdeling, institut for psykiatrisk demografi samt en lang række kontorer for læger og socialrådgivere. Alt sammen i en ny bygning, der bliver kaldt Psykiatrisk Institut.

1972

Bygningsarbejdet på auditorium, festsal og funktionærkantine afsluttes.

1973

Indretningen af afdelingerne 29 og 39 i hospitalsparken afsluttes, og revalideringsværkstedet åbnes.

1974

Restaurering af kontorbygning, bibliotek, ergoterapi, patientcafe, trykkeri og musikterapi.

1977

Bygningsarbejdet på centralkøkkenet afsluttes.

1978

Køkkenbygningen restaureres til ergoterapi og psykologisk institut.

1999

Renoveringen af det gamle mandshospital påbegyndes. Renoveringen af hospitalet forventes afsluttet 2003.

2001

Indvielse af de renoverede afdelinger B1 og B2.

Tidslinje for hospitalets bygningsmæssige forhold fra 2002 til 2016

Denne tidslinje foregiver ikke at være udtømmende og detaljeret, men foretager nogle punktnedslag i hospitalets bygningshistorie fra 2002 til 2016. Der har været flytninger og strukturændringer, som ikke har fundet plads i oversigten, men de nedennævnte giver et bud på aktiviteterne på Risskov-hospitalet i perioden.

2002-

De tidlige år efter årtusindskiftet er prægede af afslutningen af renoveringen af de gamle hospitalsafdelinger. Man begyndte med mandshospitalet i 1999 og fortsætter derefter med kvindehospitalet mod syd. Det store samlende projekt er at etablere enestuer – nærmest små etværelseslejligheder – og generelt en tidssvarende og effektiv indretning af patientafdelingerne i hovedparten af det oprindelige hospital.

 

I forbindelse med fredningsbestemmelserne blev der formuleret en lang række krav til renoveringens udførelse. I Bygnings- og Energikontorets materiale om renovering og ombygning af de fredede bygninger på Psykiatrisk Hospital i Århus hedder det:

Konklusion: ”Hvis der skal skabes et nutidigt psykiatrisk behandlingstilbud i de eksisterende bygninger, er det nødvendigt at foretage visse arkitektoniske indgreb. Den oprindelige arkitektur respekteres, samtidig med, at vi tilfører bygningsmassen en nutidig funktion ...”.

I praksis kom dette til at betyde en ganske hårdhændet ombygning af den fredede bygningsmasse, hvor eksempelvis etageadskillelser flyttedes, vinduespartier blev hævet/sænket og elevatortårne blev tilbygget. Der blev tale om en meget kostbar opdatering, som kom til langt at overskride budgetterne.

 

2007-

Efter at psykiatrien overgår til Regionen i 2007 er der en kortere årrække uden den store bygningsmæssige aktivitet.

 

2010-

Tagrenovering: Først museumsbygningen og derefter den gamle hovedbygning får renoveret tag med nye kviste, træværk mm. omkring 2010-11. Senere følger bl.a. maskinhus og den lave længe, som nu rummer brugerkiosk, genbrugsbutik og café. Alt i alt en omfattende og kostbar operation –

 

Fra omkring 2011 er der de efterfølgende år stor aktivitet på hospitalet med flytninger og omrokeringer internt på Hospitalet og ”ud af huset”. Som en af begrundelserne nævnes, at aktiviteterne kan ses som en øvelse i fleksibilitet frem imod den endelige store udflytning til det nye psykiatriske afsnit på supersygehuset i Skejby omkring 2019. I hvert fald er der i en årrække tale om en omfattende og ganske krævende logistisk udfordring. Flyttebranchen har kronede dage.

 

2011-12: Som et eksempel på denne øvelse flytter Forskningsbiblioteket hele to gange inden for en kort periode, første gang i 2011 fra lokaler over Informationen i den ny hovedbygning til den gamle, lave længe mod nord foran Gl. Hovedbygning. Dette sker efter en omfattende indretning af de nye lokaler. Allerede i 2012 flyttes Forskningsbiblioteket imidlertid tilbage til den ny hovedbygning, hvor det placeres i sammenhæng med Forskningsafdelingen.

Ved udgangen af 2012 nedlægges det gamle patientbibliotek, som Harald Selmer oprettede ved Hospitalets åbning i 1852, og store mængder litteratur bliver kasseret eller solgt.

Den lave længe, som spejler museumsbygningen, bliver desuden tømt for Museumscafé, Psyk Info og pårørendeforeninger (DE 9), som havde til huse her i en årrække. DE 9 flytter til lokaler i et nyere hospitalsafsnit. Museumscafeen får fine nyindrettede lokaler i en anden oprindelig længe, hvor der i mange år har været bl.a. patientværksteder, ridestald og brandsprøjte. Bygningen rummer tillige Brugerkiosken.

Længen mod nord foran Gl. Hovedbygning bliver derefter indrettet til behandlingsformål.

 

2011: Den oprindelige oligofreniklinik (oligofreni = psykisk udviklingshæmning), som åbnedes 1. januar 1989, lukkes ned som selvstændig enhed.
De udviklingshæmmede patienter betjenes derefter i hovedsagen af sygeplejersker i et nyt storambulatorium, hvor gerontopsykiatri, oligofrenipsykiatri, ADHD og misbrugspsykiatri er fusioneret. Ikke alle er tilfredse med denne løsning.

En oligofreniklinik oprettes i privat regi.

2012-13

I Gl. Festsal bliver Arkitekt Bindesbølls smukke udsmykning renoveret af konservatorer.

2013-

Den bruger- og borgerrettede aktivitet, PsykInfo, der, som tidligere nævnt, havde lokaler i den gamle lave økonomilænge foran Gl. Hovedbygning, flyttes fra 1. januar 2013 til Viborg.  Der bliver den sammenlagt med Kommunikations- og Formidlingsafdelingen sammesteds. Inden da havde PsykInfo hen over sommeren 2012 midlertidigt til huse i den gamle gartnerbolig mod nord ved indgangen til patientkirkegården.

Uddannelsesafdelingen, som i en årrække havde adresse i Gl. Hovedbygnings stueetage/den gamle overlægebolig – flyttes i samme periode til Olof Palmes Allé. Der sammenlægges den med somatikken i Center for Kompetenceudvikling.

2016.

Som en del af en sparerunde nedlægges Friklinikken 1. januar 2016. Den havde til huse i kælderen under Gl. Hovedbygning, og havde hurtig udredning af børn og unge som sit formål.

 

Powered by Søgaard & Co.

Museum Ovartaci · Katrinebjervej 81 8240 Aarhus N · Tlf. 4185 6290 · museum@ovartaci.dk