Sine overvejelser omkring anstalternes indretning og behandlingsformer nedfælder han i rejsedagbogen: “Daareanstalternes Bygningsforhold i Tydskland og England” i 1848.
Selmer beskriver her de besøgte anstalter i detaljer og redegør for sine synspunkter. Artiklen trykkes i “Bibliothek for Læger”, 1848.
Harald Selmer
(18.3. 1814-17.11. 1879)
Harald Selmer var den første leder af det psykiatriske hospital i Risskov, oprindeligt kaldet “Den nørrejydske Helbredelsesanstalt for Sindssyge”.
Helbredelsesanstalten var ved sin åbning i 1852 den fysiske udmøntning af et nyt syn på psykisk sygdom – og som konsekvens deraf en ny og mere human måde at behandle de psykisk syge og indrette en ny dansk institution på.
I alt dette var Harald Selmer, med europæisk inspiration, den danske foregangsmand. Han fremstår som den væsentligste psykiater i Danmark i det 19. århundrede.
Rejsen
I vinteren 1847-48 besøger Harald Selmer i løbet af få måneder en række sindssygeanstalter på kontinentet og i Storbritannien – et sandt maraton i en tid, hvor lokomotivet afløser hesten, og dampkraften tager over fra sejlet.
Rejsens indtryk indgår i planlægningen af opførelsen af den Nørrejydske Helbredelsesanstalt for sindssyge i Risskov, nord for Århus. Anstalten åbner i 1852.
Et signalement
Harald Selmer fødes ind i en dansk-norsk familie i Vejle i marts 1814. Faderen, Johan Henrik Selmer, er først amtmand i Bratsberg i det centrale Norge, ikke langt fra Trondheim. Senere indtager han samme stilling i Vejle. Selmer dimitteres privat af sin 12 år ældre bror, Hannibal Peter Selmer og bliver student i 1832.
Derefter begynder Selmer på lægestudiet, som han afslutter i 1838.
En nyordning af det danske sindssygevæsen
Harald Selmer må tidligt have fattet interesse for psykiatrien. I hvert fald ansættes han i 1839 som kandidat på Bidstrupgård, også kendt som Skt. Hans Hospital ved Roskilde. Tiden her bliver af stor betydning for hans fremtidige virke. Han er ikke imponeret over tingenes tilstand på hospitalet, i særdeleshed ikke over lederen, A. Gøricke.
I 1841, da Selmer slutter på Skt Hans, udgiver han et stærkt kritisk skrift: “Om Psychiatriens tilstand i Danmark, med særligt Hensyn til St. Hans Hospital på Bidstrupgaard”.
Skriftet bliver startskuddet til en årrække med heftig aktivitet som polemiker, redaktør, skribent, oversætter af europæiske, psykiatriske hovedværker og agitator for en nyordning af det danske sindssygevæsen.
Kronen på værket bliver vedtagelsen af at opføre en moderne helbredelsesanstalt for sindssyge i Nørrejylland – nærmere bestemt Risskov ved Århus.
Selmers hovedtese er undervejs, at det er på tide, at hensynet til de sindssyges ve og vel går forud for beskyttelsen af den øvrige befolkning mod konfrontationen med sindssygens udtryk og det ubehag, den medfører.
I Danmark består sindssygebehandlingen i disse år for en stor del i at gemme de syge bort i arrester, dåreki-ster, somatiske hospitaler og private indretninger, kaldet indplankninger. Selve udtrykket: behandling, er for så vidt en overdrivelse – opbevaring er i bedste fald en mere præcis formulering, mens mishandling er dækkende i mange tilfælde.
Debatten om et nyt sindssygevæsen foregår bl.a. i stænderforsamlingerne i Viborg og Roskilde. Tonen er skarp og forbitret. Vandene deler de fremskridtsvenlige, nationalliberale kræfter og så de mere konservative, hvis devise er: “Hvem skal nu betale?” – for forbedringerne – og er det egentlig nødvendigt og formålstjenligt at ændre på tingenes tilstand?
En sand spærreild
Selmer er i disse år, efter en tid som praktiserende læge i Nørlund ved Hobro flyttet til hovedstaden. Her er han redaktør for det medicinske tidsskrift, “Bibliothek for Læger”, og er samtidig en flittig bidragyder til samme. Han lægger ikke fingrene imellem i sine kritiske og antikritiske indlæg, altså kritik af kritikken af hans indlæg, hvor modstandere bliver tilintetgjort i lange, logisk argumenterende sætningskæder – en sand spærreild.
Selmers hovedværk og programerklæring for denne nyordning bliver: “Almindelige Grundsætninger for Daarevæsenets Indretning, som fast Resultat af Videnskab og Erfaring fremstillet for et større Publikum”. Den cementerer Selmers position og er adgangsbillet til ikke blot hans efterfølgende stilling som leder af anstalten i Risskov, men også hans europæiske studierejse.
Et alvorsmenneske
Hvilken type personlighed er det menneske, som formulerer ovenstående?
Myreflittig og vedholdende er Selmer uden for enhver tvivl. Som tidligere nævnt er han en stålsat og stærk debattør med orden i ræsonnementerne. Et alvorsmenneske må man også opfatte ham som.
Når det angår Harald Selmer, er karaktervidnerne ret få. Vi finder dog et enkelt samtidigt bidrag til en indsigt: Overkirurg Oscar Bloch (1847-1926) var i 1872 kandidat på „Den nørrejydske Sindssygeanstalt”. Bloch var desuden bror til maleren Carl Bloch, som i 1877 portrætterer Selmer.
(Oplysninger om Bloch: Lægebibliotekets Julehæfte, 1978, v. bibliotekar Ellen Jensen, red.)
En lægekandidat om overlæge Selmer i 1872
Bloch skildrer sin kandidattid på Risskov i en artikel i “Gads danske Magasin”, 1925: “Erindringer fra det gamle Frederiks Hospital m.m.”:
“… Selmer, som var en meget alvorlig Mand og styrede Hospitalet som Direktør for det Hele paa en meget alvorlig og rolig Maade, gjorde et dybt Indtryk paa mig; jeg tænkte, at det er ikke underligt, at den Mand er saa alvorlig – til jeg en Dag under Stuegangen hørte ham le hjerteligt under Samtalen med en Patient. Jeg maa have set lidt aparte ud, for han saa paa mig og spurgte mig, om jeg ikke syntes, det var morsomt? – Jo, men jeg kan alligevel ikke forstaa, at man kan more sig derover. Saa kom den hyggelige Latter, som jeg senere hørte ved forskellige Lejligheder – … Han sagde – De skal se, De ler nok med, naar De har været her i nogen Tid! Og det var sandt; ved Siden af meget Sørgeligt … som har gjort et uudsletteligt Indtryk paa mig … og ved Siden af de mange uhyggelige, undertiden skrækindjagende Oplevelser, kunde man ikke andet, man maatte le af de barokke Indfald og Talemaader, man blev Vidne til …”
Det fremgår altså, at morskab over sindssygens ofte groteske udtryk, ifølge Selmer, var på sin plads, i hvert fald i snævre kredse, måske endda essentiel for at stå distancen ved en årelang beskæftigelse med psykisk sygdom. Det er ikke en holdning, som Selmer i øvrigt agiterer for i sin skribentvirksomhed. Måske er det en særlig form for lægehumor, som her gør sig gældende.
“Knyttet med stærke Baand til de syge i Sindet …”
En anden, som bidrager til Selmers signalement, er ikke samtidig; men dog nærmere på hans tid end vi. Det drejer sig om psykiateren Hjalmar Helweg (1886-1960). Helweg bliver allerede i en alder af 33 år leder af anstalten Oringe ved Vordingborg og er i øvrigt en flittig forfatter, som skriver om både H. C. Andersen og Kierkegaard med flere fra en psykologisk/psykiatrisk synsvinkel.
I Helwegs publikation: “Sindssygevæsenets udvikling i Danmark”, udgivet 1915, giver han følgende signalement af Harald Selmer, som ifølge Helweg selv bl.a. bygger på oplysninger og beskrivelser fra Professor Knud Pontoppidan og Hr. Distriktslæge Poulsen i Terndrup
(slutning af fortale, red):
“… Det kommer i Selmers Skrifter af og til frem, at han havde faaet Øjnene op for den nedarvede Dispositions store Betydning ved Bedømmelsen af Sindssygdommenes Aarsag.
Uagtet han aldrig i sine Skrifter udførligt har behandlet Spørgsmaalet om den gennem Slægtens Liv og Degeneration forberedte Jordbund for Sindssygdom, er det dog sandsynligt, at han har set Rækkevidden af dette Spørgsmaal.
Sin Adkomst til at være det danske Sindssygevæsens Reorganisator kunde Selmer med Rette se i sin eminente praktiske og administrative Dygtighed; men sin Adkomst til at være Sindssygelæge saa Selmer selv i sin Følelse af med al sin glimrende Forstand og klare Tænkeevne at være knyttet med stærke Baand til de syge i Sindet; thi de helt sunde trives ikke blandt de syge, som Lyset ikke forliges med Mørket, og kun de, der i deres eget sunde Sind aner Sygdommens fjerne Skumring, kan leve blandt de syge og trænge forstaaende ind i deres Liv, saaledes som det altid er Pligt for den virkelige Sindssygelæge.
I sit huslige Liv var Selmer ingen lykkelig Mand. Hans Hustru stod ham altid fjernt og bidrog med sit lette, ja letsindige Naturel meget til at skaffe ham huslige Sorger, som han vel aldrig med et Ord omtalte for andre, men som sikkert nagede ham dybt. Hun døde 20. Febr. 1863. Heller ikke Selmers 7 Børn voldte ham alle Glæde …”
De sene år
Harald Selmer forlader stillingen ved sin elskede mønsteranstalt i Risskov i 1878 på grund af en lungetuberkulose, som svækker ham efter alle årenes arbejdspres.
Den forskning, som mange samtidige forventede fra hans hånd, måtte omverdenen forblive foruden. Hjalmar Helweg, med flere, forklarer det også med den nævnte arbejdsbyrde. Der er ganske enkelt ikke tid og ro til videnskabeligt arbejde i de ca. 30 år, som er helliget Selmers ledelse af anstalten.
Selmer fører gennem alle årene diverse protokoller og statistikker over forhold vedrørende patienterne og deres indlæggelser. De findes i hans årsberetninger.
Materialet udkrystalliserer sig i Selmers sidste publikation: “Statistiske meddelelser og Undersøgelser fra Sindssygeanstalten ved Aarhus i dens første 25 år” (1852-1877). Bogen udkommer i 1879. Den udmærker sig ved mange værdifulde oversigter over bl. a. kønsfordeling af patienter, fordeling efter alder, ægtestand og social klasse, geografisk fordeling mm. Indimellem finder vi mere kuriøse indslag – eksempelvis forekomsten af sammenløbende øjenbryn eller usædvanlige træk ved ørets form hos patienterne.
Selmer giver selv udgivelsen følgende skudsmål med på vejen i forfatterens forord:
“... Efter min Embedsfratrædelse ifjor har det været mig en trang at faae dette forlængst paabegyndte og flere gange afbrudte Arbejde tilendebragt, som en afslutning af min Virksomhed ved den jydske Anstalt. At just ret mange skulde føle en Trang til at gjøre sig bekendt dermed, tør et statistisk Arbejde neppe vente. Men derfor vil det forhaabentligt ikke være at betragte som unyttigt ...”
Harald Selmer dør d. 17. november 1879. Han bliver begravet på kirkegården ved Jydske Asyl, hans kærlige omskrivning af anstaltens officielle navn: Den nørrejydske Helbredelsesanstalt for Sindssyge.
Få vores nyhedsbrev
Tilmeld vores nyhedsbrev for at modtage informationer om arrangementer eller nyheder omkring Museum Ovartaci. Nyhedsbrevet udsendes med skiftende mellemrum, men i almindelighed højst en gang om måneden. Du kan til enhver tid afmelde dig ved hjælp af "Afmeld nyhedsbrev" linket nederst i et af de nyhedsbreve, du har modtaget.
