Hovedbygningen - Festsal - Hospitalskirken - Tårnur - Kirkegård - Haveplaner
Hospital park og omgivelser
Et tværsnit af nogle af de spændende aspekter af det gamle Hospital og dets naturskønne omgivelser.
JYDSKE ASYLS HOVEDBYGNING I 1902
Ophavskvinden til dette smukke foto er kongelig hoffotograf, Julie Laurberg. I 1902 havde Psykiatrisk Hospital 50 års jubilæum og dette blev blandt andet markeret af en serie fotografier af hospitalet, dets omgivelser, personale og patienter.
Julie Laurberg blev engageret til at løse denne opgave, hvilket hun gjorde på forbilledlig vis. Hun var en af datidens mest anerkendte fotografer, oldermand i fotograflauget og med eget atelier på Kongens Nytorv efter studier i Paris og Italien.
Naturligvis er fotos fra denne epoke præget bl.a. af en lang eksponeringstid, så vi må forvente, at de er opstillede, og det “spontane folkeliv” er ikke velrepræsenteret.
Ikke desto mindre er det af utroligt stor værdi for Museet at besidde fotos af så høj en kvalitet, som viser et øjebliksbillede af Asylets historie. I det hele taget kunne det have været fantastisk, hvis datidens fotografer havde haft åndsnærvær til i højere grad at dokumentere det jævne hverdagsliv med patienter, personale, dagligdagen på afdelingerne, arbejde i park, landbrug mm., så dette er på sin vis en påmindelse til os om at “huske” hverdagen.
På dette foto ser vi bl.a. til venstre to promenerende kvinder. Det kan være personale eller hustruer, eller det kan være indlagte kvinder på Asylets 1. klasse – vi ved det ikke.
I baggrunden er to ansatte i færd med at transportere linned mellem vaskeri og afdelinger.
Længen til højre rummer i dag Museet. I 1902 var bygningen bl.a. hjemsted for køkken samt bolig for køkkenpersonale.
Til højre for hovedindgangen ser vi med nydelig bølget frisure Albert Lund mellem to hospitalsfunktionærer. Albert Lund var en populær og farverig skikkelse i sin gerning som forvalter fra 1902-1940.
Albert Lund er på sin vis skaberen af den spæde optakt til Museets nuværende, meget omfattende samling af kunstværker og psykiatrihistoriske effekter. Han var på god og fortrolig fod med mange af Asylets patienter og modtog jævnligt effekter – et håndarbejde, en tegning eller andet, venligt udvekslet med et tilskud til rygevanerne, såsom en cigar eller to.
FESTSALEN
I Psykiatrisk Hospitals karakteristiske tårnbygning ligger på 1.sal, dør om dør, Hospitalets gamle festsal og Kirkesalen – to centrale rum og funktioner..
Hospitalet er tegnet af Gottlieb Bindesböll efter oplæg fra lægen, som blev leder af Asylet – Harald Selmer, og arkitekten Ferdinand Friis, som varetog den første udformning af hospitalet, indtil Bindesböll tog over i 1850.
Bindesböll er en af de væsentligste repræsentanter for historicismen i dansk arkitektur i denne periode, hvor man søger bort fra klassicismens strenge udtryk og frit blander stiltræk fra forskellige kulturer og epoker.
I festsalen inddrager han blandt andet dekorative elementer fra romersk og græsk antik for at skabe den repræsentative ramme til forskellige højtider og officielle arrangementer.
Hospitalskirken
Kirkesalen, der ligger lige ved siden af festsalen, er derimod ret prunkløst, nærmest asketisk indrettet. Dette gælder både før og efter en restaurering omkring 1940, hvor bl.a. den oprindelige altertavle, fremstillet af I. F. Dresler, blev udskiftet med en ny af Harald Borre.
I modsætning til dette har vi den ganske overdådige festsal med Bindesbölls smukke malede blomsterborter, korinthiske søjler og anden pynt. Tilsammen udgør de to rum et spejlbillede af det borgerlige liv i 1850'ernes Danmark.
– Man kunne altså en juleaften på det gamle Asyl gå lige fra forkyndelsen af evangeliet til den mere “kropsnære” festligholdelse i den tilstødende festsal.
Således gik, fra kirkens åbning i 1857, det åndelige og det verdslige aspekt af højtideligholdelsen af årets – og livets – omdrejningspunkter på smukkeste vis hånd i hånd.
Om pioneren i dansk anstaltspsykiatri, Harald Selmer, patriark og overlæge for den nye nørrejydske mønsteranstalt, som han kaldte Jydske Asyl, ved vi, at han anså anstaltslivets “genopdragende” effekt for at være den væsentligste ingrediens i Asylets helbredelsesmuligheder. Såvel de kirkelige som verdslige højtider, såsom høstfester og lignende, indgik – sammen med den meningsfyldte beskæftigelse – i den af Selmer nøje definerede og minutiøst overvågede vej tilbage mod normaliteten.
Hospitalets tårnur
Vi får her et kig ind i det store urværk i Hospitalets tårnbygning, som siden hospitalets åbning i 1852, har udmålt tidens gang for patienter og personale.
Uret er fremstillet af Henrik Kyhl, som er manden bag ca. 50 af Danmarks tårnure.
Henrik Kyhl er Danmarks førende urmager og urfabrikant fra denne epoke. Han blev født i 1793 og døde i 1866. Han var en nyskabende opfindertype, hvad angik urmagerhåndværket og en aktiv og engageret samfundsborger, som deltog i bl.a. stænderforsamlingen og diverse bestyrelser i datidens København. Kyhl var således også et toneangivende medlem af Tivolis første bestyrelse.
Henrik Kyhl udstillede på Verdensudstillingen i London i 1851 og er også manden bag lignende tårnure til blandt andre Vridsløselille og Kurhuset på Sankt Hans Hospital. Henrik Kyhl holdt sig dog ikke til urmageriet, men skabte også lamper til gadebelysning og gjorde sig til talsmand for at anvende asfalt i stedet for stenbrolægning i Københavns gader.
Kirkegården
Kirkegården ved Jydske Asyl blev indviet den 20. november 1857, fem år efter hospitalets åbning. Den var i brug til 1962.
Allerede i forbindelse med anstaltens første større udvidelse i 1861, grundet overvældende tilstrømning, måtte overlægen Harald Selmer fravige sine idealer om kun at optage helbredelige patienter. Hospitalets officielle navn var da også “Den nørrejydske Helbredelsesanstalt”, så plejen af de uhelbredelige var man i første omgang ikke indstillet på at varetage.
Dårekistelemmer, syfilitikere og andre patienter med dårlige prognoser optoges nu i Selmers mønsteranstalt, og udviklingen gik hermed for alvor mod langtidsindlæggelser, ofte af livslang varighed, hvor den naturlige afslutning var død og begravelse.
Vi taler om en epoke med en endnu større grad af stigmatisering og afstandtagen til den psykisk syge i familie og nærsamfund, end den vi i nyere tid har måttet kæmpe med, så anstalten begravede ofte sine egne. Desuden blev såvel patienter som personale i de første mange år, gennem et langt anstaltsliv, så nært forbundet med det miljø, som blev deres hjem på godt og ondt, at fødesognet ofte blegnede i betydning og den gensidige tilknytning svandt hen.
Ligesom Jydske Asyl i livet var selvforsynende med landbrugsprodukter, dyrket af patienter og personale som en del af den opdragende, meningsfyldte beskæftigelse – foreskrevet og tilmålt af Harald Selmer – sådan var man også selvforsynende med Guds ord i kirken, mellemspillet i kapellet samt den afmålte sidste lille jordlod.
På hospitalets kirkegård lå personale og patienter begravet side om side – dog var gravmælerne mere herskabelige for personalets vedkommende. Her lå Harald Selmers gravsted (overlæge ved Jydske Asyl 1852-1878).
Kirkegården blev nedlagt i 2018. Selmers gravsten er nu, sammen med andre, placeret i et lapidarium (mindested) i den bevaree del af Hospitalsparken.
Haveplaner
“Plan til et Haveanlæg ved Daareanstalten på Vejlby Mark ved Aarhuus.
Haveplan fra ca 1850
Tegnet af F. J. Chr. Jensen”.
F.J. Chr. Jensen er også forfatter til: “Dansk Havebog” fra 1864, “En grundig veiledning i Frugt-, Blomster- og Kjøkkenhavedyrkningen samt Driveriet”.
På parksiden til højre på planen finder vi midt for hovedbygningen overlægens have som et klokkeformet anlæg ud fra bygningens midte, hvor overlægeboligen er beliggende centralt i stueplan.
På begge sider af overlægens have ligger vagthaverne, altså indhegninger beregnet til henholdsvis de mandlige og kvindelige patienter, omgivet af tæt bevoksning.
To små dekorative anlæg, henholdsvis øverst t.v. foran hospitalet samt nederst t.h. (med en lille dam) blev øjensynlig aldrig realiseret.
Kiler gennem parkanlægget giver udsyn mod bugten (t.h.) og nogle rydninger skaber lys og luft.
Forløbet af parkens stier og fordelingen af de gamle træer og beplantning minder en del om den, som vi genfinder i Oversigtsplan fra 1902.
Oversigtsplan 1902
Planen findes gengivet i overlæge Hallagers 50 års jubilæumsskrift: “Jydske Asyl fra 1852-1902”.
I planen fra 1902 ser det ud, som om udsigten fra overlægens have mod Århus bugten hindres af tæt bevoksning, kombineret med et hegn til adskillelse af mandlige og kvindelige patienter.
De to vagthaver (vi har tilføjet “r” for kvinder og “s” for mænd på planen) er stadig inddæmmet af træer og buske.
Måske har man ikke ment, at de psykisk syge skulle forstyrres af for megen naturskønhed på én gang. Eller skulle naturskønheden ikke forstyrres af patienterne?
En kendsgerning er det, at urolige patienter gennem årene måtte nøjes med at blive “luftet” i vagthaverne. Det var et privilegium at få lov til at færdes ledsaget ude i parken, og dertil krævedes god opførsel.
Det rekreative er også tilgodeset med “tennisplads”, angivet med “m” og keglebane, angivet med “n”, begge beliggende på mandssiden af parken.
Den delvist overdækkede keglebane var i mange år et yndet tilholdssted for patienter og personale, den gav ly til rygning og snak om stort og småt på en regnvejrsdag.
“Plan til omforandring Aug. 1931”
“Park og Haveanlæg ved Statens Sindssygehospital i Aarhus”
Havearkitekt I. P. Andersen forestår i årene 1934-41 en omlægning af parken, som indebærer fældning af 250 egetræer i den efterhånden helt tilgroede urskov ned mod bugten, så den smukke udsigt fra hovedbygningen og parken over bugten mod Mols igen bliver åbnet op.
I haveplanen ser vi som en skygge af punkterede linjer det gamle stisystem, som afløses af det nye, skarpt optegnede. Vi ser også den hidtidige opdeling af parken i form af hegn som en svag, stiplet markering. Hegn og låger markerer kønsopdelingen mellem patienterne ned gennem parken.
Der etableres en sigtelinje som en tunnel gennem det grønne, mod bugten fra overlægens have. En slags "ingenmandsland" mellem mands- og kvindeafdeling.
Vi bemærker, at den hvide sport, tennis, i det nye anlæg bliver opprioriteret til to baner for henholdsvis mands- og kvindesiden for enden af parken, hvor der på planen fra 1902 kun er én bane, som ligger på “herresiden” af parken.
Få vores nyhedsbrev
Tilmeld vores nyhedsbrev for at modtage informationer om arrangementer eller nyheder omkring Museum Ovartaci. Nyhedsbrevet udsendes med skiftende mellemrum, men i almindelighed højst en gang om måneden. Du kan til enhver tid afmelde dig ved hjælp af "Afmeld nyhedsbrev" linket nederst i et af de nyhedsbreve, du har modtaget.
