De tre tårne - et nybrud i dansk Sindssygebehandling.
I løbet af mindre end 10 år åbner tre store nye psykiatriske institutioner i Danmark: Først i Risskov ved Århus i 1852: “Den nørrejydske Helbredelsesanstalt for Sindssyge”, også kaldet Jydske Asyl.
Dernæst følger anstalten på halvøen Oringe ved Vordingborg i 1858 og endelig Kurhuset ved Skt. Hans Hospital ved Roskilde i 1860.
Her taler vi altså om en uhyre koncentreret indsats over ganske kort tid. Formålet er at forbedre vilkårene for de sindssyge og skabe rammer om en egentlig psykiatrisk behandling – fremfor opbevaring.