Klasse- og kønsopdeling

Paradoksalt nok reproducerer man i anstaltens fysiske indretning samtidens - og fortidens - snærende og statiske måde at anskue individets gudgivne indplacering i samfundsordenen. Dette udmønter sig tydeligst i Jydske Asyls opdeling i de 3 forplejningsklasser, som spejler det omgivende stændersamfunds 1., 2. og 3. stand - eller over-, middel- og underklasse.

Desuden indrettes Anstalten således, at kønnene er skarpt adskilte, dette gælder såvel patienter som personale i de første mange år. Selmer selv repræsenterer med sin egen familie og bolig - en 7-værelses lejlighed i den centrale tårnbygning - kønnenes sammensmeltning og hvad deraf følger - nemlig den eksemplariske familie med mand, kone og syv børn. Selv den store smukke park, som strækker sig ned til Århus bugten, er kønsopdelt med et hegn og buskads - i folkemunde Selmers "kyskhedsbælte".

Hele bygningsanlægget spejler sig symmetrisk omkring en midterakse, hvor man fra de rekreative faciliteter i tårnbygningen, eksempelvis bibliotek og billardrum, beregnet for de dannede og velhavende, har en opdeling ud i bygningens "arme" fra de rolige, renlige og rige til de urolige, urenlige - men både rige og uformuende. Er patienten i en psykotisk tilstand falder klasseskellene altså bort, og alle er "i samme båd". Det er således ikke blot køn og stand, som bestemmer den enkelte patients placering i forhold til Selmer og det "guddommelige" centrum, men tillige patientens grad af dysfunktion.

Selve byggestilen med de gule sten, afvekslende med de karakteristiske, røde murbånd og de gotiske trappegavle fremtræder uanmassende og ganske lav, let og luftig. Hospitalet fremtræder venligt og indbydende, og byggeriet er med sine mange velovervejede detaljer i levende og afvekslende harmoni med den kultiverede natur i den omgivende - og indtagende park.

Se også: Bindesböll og bygningerne

Jydske Asyls Harald Selmer beretter om, hvordan han – med ringe resultater til følge – har forsøgt sig med eksempelvis cannabis og opium i behandlingen af patienter, samt elektrisk stød – ikke at forveksle med moderne elektrochok/ elektrostimulation. Dertil varme bade af op til 10 timers varighed: ren blev man jo nok; men rask? Alt i alt er Selmers epoke på Jydske Asyl præget af ganske beskedne medicinsk/fysiske behandlingsmuligheder, og den centrale behandlingsfaktor er selve opholdets moralske bearbejdelse af den ”uordentlige” personlighed. Hvad manglen på effektive behandlingsmidler angår, er situationen i al væsentligt uændret, indtil den moderne medicin – psykofarmaka, vinder frem i 1960’rne.