Kontakt:
Børn&Unge Atelieret
Elaine Jackson Møller
Tlf. 4185 6291
Mail: boern@ovartaci.dk
Med udgangspunkt i kunsten som dialogskabende element vil vi udforske Ovartacis værker og åbne elevernes øjne for nogle af de centrale temaer i kunstværkerne på udstillingen.
Desuden skal udstillingen bidrage til afmystificering af psykisk sygdom gennem et tankevækkende indblik i en række menneskeskæbner i en ellers lukket verden. Den fortæller et særegent kapitel af Danmarkshistorien, set med psykiatriens optik, og spejler samtidig det omgivende samfunds tankesæt gennem tiderne.
Vi tager specifikke temaer som køn, identitet og normalitet under behandling. Undervejs inddrages forskellige perspektiver og samtaler som ansporer eleverne til at reflektere over sig selv og hinanden identitet og selvforståelse. I hvor høj grad skaber vi vores egen identitet?
Er identitet en fast og stabil størrelse, eller identitet til forhandling? Hvad vil det sige at være dig, mig, mand eller kvinde?
Efterfølgende får eleverne selv mulighed for at arbejde med billedfremstilling, hvor de, med inspiration fra de oplevede temaer og kunstværker, arbejder videre med temaet kropsforvandling/ metamorfoser, identitet og laver transformations tegneøvelser.
Nøgleord: Kunst, Psykiatrihistorie, Dialog, Billedanalyse, Billedfremstilling.
Fag: Forløbet kan skræddersyes efter behov og flere fag kan indgå fx. dansk, valgfagshold i billedkunst, psykologi eller det kunne være i forbindelse med et tværfagligt tema, hvor fag som historie og samfundsfag inddrages.
Fagenes kompetenceområder: Eleverne får mulighed for at analysere museets billeder med særlig vægt på temaet, fremstille egne billeder og kommunikere om egne og andres billeder. I mødet med værkerne, og igennem billedsamtale og elevernes egen fremstilling, vil vi forsøge at åbne op for refleksion i forhold til, hvordan kunst kan være en hjælp og ventil for kunstneren men måske også for beskueren.
Målgruppe: Forløbet henvender sig primært til udskolingselever, 7,8,9, og 10 klasse, efterskole.
Varighed: Ca. 2 timer
Pris: 650 kr.
Tilmeld vores nyhedsbrev for at modtage informationer om arrangementer eller nyheder omkring Museum Ovartaci. Nyhedsbrevet udsendes med skiftende mellemrum, men i almindelighed højst en gang om måneden. Du kan til enhver tid afmelde dig ved hjælp af "Afmeld nyhedsbrev" linket nederst i et af de nyhedsbreve, du har modtaget.