Statens Kunstfond uddeler legat
Statens Kunstfonds legatudvalg har præmieret billedkunstnerne bag vores nye kollektive udstilling 'Schizo Archive' med 50.000 kr.
Billedkunstnerne Nina Wengel, Arendse Krabbe, Katrine Dirckinck-Holmfeld og Mathias Kryger modtager ialt 50.000 kr. for deres kollektive udstilling ”Schizo Archive” på Museum Ovartaci.
Om baggrunden for præmiereing skriver Statens kunstfond:
"Med afsæt i det psykiatriske hospital i Riskov’s store samling af kunstværker, har de fire kunstnere på overbevisende vis, skabt en række rummelige installationer og et video-værk med teatralske tableauer og performative scener, der foruden brug af patienternes værker og objekter også genopfører brudstykker af et gl. teaterstykke ”Det smitter ikke”, som patienter og personale oprindelig opførte i 1983.
Udstillingen ”Schizo Archive” lægger et overraskende, eftertænksomt og indfølende lag af fortolkning ind over hospitalet og Museum Ovartaci’s samlinger og arkiver, og bidrager med helt nye dimensioner til et museum, der indtil for nyligt var lukningstruet.
Nina Wengel, Arendse Krabbe, Katrine Dirckinck-Holmfeld og Mathias Kryger er alle billedkunstnere og uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademiets Billedkunstskoler samt Københavns Universitet.