Museum Ovartaci · Katrinebjervej 81 8240 Aarhus N · Tlf. 4185 6290 · museum@ovartaci.dk
OVERGANG: SIDSTE SÆRUDSTILLING FØR FLYTNING
Eksperimenterende udstilling lader kunstnere komme med bud på fremtidens museum. Fra den 9. maj 2018 vil den innovative udstilling OVERGANG kunne opleves på Museum Ovartaci.
Udstillingen markerer en afsked med tiden på Psykiatrisk Hospital i Risskov og museet som vi kender det i dag. I denne anledning har museet som noget helt nyt efterlyst assistance udefra. 39 kunstnere har taget udfordringen op og vil gennem nyskabende kunst og performances, inspireret af museets eksisterende samling, skabe en dynamisk og unik udstilling. Alle deltagende værker tematiserer menneskesindet, udfordrer Museum Ovartacis nuværende praksis og giver visionære bud på hvad museet fremover vil tilbyde.
Følsomme emner og eksperimenterende form
I november 2017 udsendte museet et Open Call med en opfordring til kunstnere om at indsende værker, der forholder sig til museets specifikke vision og historie. Heraf blev 39 kunstnere udvalgt, som alle på hver deres måde udfordrer eller udvikler museets gængse praksis, gennem udstilling eller produktion af stedsspecifikke værker. OVERGANG vil gennem dette innovative samarbejde, og med værker fra museets eksisterende samling, sætte fokus på formidlingen af psykisk lidelse og sårbarhed gennem kunst. Udstillingen vil eksperimentere med det, Museum Ovartaci står for og kan udvikle sig til, i næste kapitel af museets historie.
OVERGANG er opdelt i tre udstillingsperioder under temaerne: MÅNESYGE, HYPER OG LYS. Når lyset slukkes, med udgangen af 2018, vil udstillingen, såvel som resten af Museum Ovartaci, lukke sine døre i Risskov for sidste gang.
MÅNESYGE (9. MAJ – 10. JULI):
Museum Ovartacis arkiver, Alex Mørch, Anne Dyhr, Emil Vodder Kristensen, Jeppe Østergaard Munk, Kim Grønborg & Emil Brahe, Lina Ottosen, Lotus Lykke Skov, Marie Nielsen, Peter Brandt, Sisse Lunøe og Stefan Rotvit.
HYPER (12. JULI – 6. SEPTEMBER):
Museum Ovartacis arkiver, Barkosina Hanusova, Casper-Malte Augusta Jørgensen,
Hans Peter Tommila, Hvidlykke & Hvidlykke, Hedvig Koertz & Jakob Ehrlich, Jonas Greve Handskemager, Jonna Pedersen, Lil Lacy & William Kudahl, Maria Lepistö og Steffen Kloster Poulsen.
LYS (8. SEPTEMBER – 4. NOVEMBER):
Museum Ovartacis arkiver, Anne-Louise Knudsen, Elle-Mie Ejdrup Hansen, Fie Tanderup, Freya Sif Hestnes, Katrine Faber & Malene Pedersen, Kristian Byskov, Rasmus Brink Pedersen, Teater Fluks, Thief on the Roof og Tine Tvergaard.
Under den samlede udstillingsperiode vil Lars Waldemar og Sophia Handler præsentere værker skabt til museet.
Få vores nyhedsbrev
Tilmeld vores nyhedsbrev for at modtage informationer om arrangementer eller nyheder omkring Museum Ovartaci. Nyhedsbrevet udsendes med skiftende mellemrum, men i almindelighed højst en gang om måneden. Du kan til enhver tid afmelde dig ved hjælp af "Afmeld nyhedsbrev" linket nederst i et af de nyhedsbreve, du har modtaget.