CoBrA 75: Dansk moderne kunst 1934-1948
Ovartaci er repræsenteret når udstillingen ”Cobra 75: Dansk moderne kunst 1934-1948” åbner den 27. januar på Cobra Museum of Modern Art i Amsterdam.
Udstillingen ”Cobra 75: Dansk moderne kunst 1934-1948” markerer 75 året for CoBrA-gruppens tilblivelse. Udstillingen er et triptykon og dens tre dele består af udstillingerne ”We Kiss the Earth”, ”Je es un autre – Ernest Mancoba & Sonja Ferlov” samt ”Becoming Ovartaci”. Udstillingen giver et retrospektiv indblik i hovedudviklingen i dansk kunst i årene før, under og umiddelbart efter Anden Verdenskrig – indtil CoBrA-gruppens tilblivelse i 1948.
Becoming Ovartaci
"Becoming Ovartaci" hylder Ovartacis uendelige fantasi og stærke udtryk. Udstillingen udgøres af flere privatejede værker samt 25 værker udlånt fra Museum Ovartacis samling - foruden to udlånte værker fra Collection de L'Art Brut i Lausanne. "Becoming Ovartaci" er kurateret af gæste kurator og kunstfaglige chef ved Kunstmuseum Brandts Naja Rasmussen.
"Becoming Ovartaci" er støttet af den Europæiske Kulturregion
Få vores nyhedsbrev
Tilmeld vores nyhedsbrev for at modtage informationer om arrangementer eller nyheder omkring Museum Ovartaci. Nyhedsbrevet udsendes med skiftende mellemrum, men i almindelighed højst en gang om måneden. Du kan til enhver tid afmelde dig ved hjælp af "Afmeld nyhedsbrev" linket nederst i et af de nyhedsbreve, du har modtaget.