Uanset om Horn bevæger sig i den løse eller stramme form, er hans kompositioner sikre. Motivet kan være kraftfuldt og overvældende, men balancen er til stede i en sikker fordeling af farvekon- traster samt i synergien, der opstår imellem bevægelse og fastholdelse. Uden udførlige beregninger står maleriets opbygning optimalt, altid spændt ud i lærredets dimen- sioner til bristepunktet.
Horns værker er groteske, påtrængende og forløsende fandenivoldske ...