Museum Ovartaci · Katrinebjervej 81 8240 Aarhus N · Tlf. 4185 6290 · museum@ovartaci.dk
OPEN-installationen...
...Er en øvelse i empati.
Århus Universitetshospital R3 afdeling er en sikret og lukket afdeling specielt til grønlandske psykiatriske - og ofte kriminelle - patienter indlagt i Danmark. Omskriv din egen historie. Hvordan er du havnet på R3? ...
...Er en øvelse i politik.
Grønlandske kriminelle og psykiatriske patienter er fængslet eller indlagt 3529,9 km fra deres hjemland, sprog og kultur - på ubestemt tid. Hvor forfærdelige deres forbrydelser eller sygdomme end måtte være, er dette umenneskeligt og utidssvarende. Hvordan manifesterer din løsning sig? ...
...Er en øvelse i det praktiske.
I de sidste 60 år har utallige grønlændere afsonet straf i Danmark. Advokat og menneskerettighedsaktivist Alvaro Gil-Robles kalder placeringen af grønlandske patienter og fanger langt væk fra deres land for en krænkelse af de grundlæggende menneskerettigheder. Situationen vedrører både Danmark og Grønland. Hvordan kan vi ændre det? Ivalo Frank deltog i INVOLVER Socle du Monde 2012 i samarbejde med Psykiatri og Social i Region Midtjylland, Retspsykiatrisk Afsnit R3 og EN AF OS.
Om Ivalo Frank
Kunstneren og instruktøren Ivalo Frank (f. 1975) er født i Grønland af danske forældre. Ivalo Frank har en BA i filosofi fra Københavns Universitet og en MA i social antropologi fra Universitetet i Lund. I dag har hun base i Berlin som selvstændig filmkunstner. Ivalo Frank arbejder i spændingsfeltet mellem kunst og dokumentarfilm og hendes film er blevet vist i europæiske kunsthaller og museer. Hendes film portrætterer ofte efterkrigstidens mennesker og livsvilkår eller fokuserer på postkoloniale perspektiver. Ivalo Franks film indgår i forskellige kontekster - akademiske såvel som i film- og kunstsammenhænge - og de bliver vist verden over.
Om ”OPEN”
Psykiatrien og kunsten mødes, da retspsykiatrisk afdeling R3 i Risskov i 2012 arbejdede sammen med videokunstneren Ivalo Frank om et værk til INVOLVER. Ivalo Frank har tidligere portrætteret menneskers livsvilkår og gennem hendes kunstneriske udtryk, håbede retspsykiatrisk afdeling, at kunne nedbryde fordomme om psykisk syge og øge livsværdien for patienterne. Efter jubilæet udstilles værkerne på Museum Ovartaci.
Få vores nyhedsbrev
Tilmeld vores nyhedsbrev for at modtage informationer om arrangementer eller nyheder omkring Museum Ovartaci. Nyhedsbrevet udsendes med skiftende mellemrum, men i almindelighed højst en gang om måneden. Du kan til enhver tid afmelde dig ved hjælp af "Afmeld nyhedsbrev" linket nederst i et af de nyhedsbreve, du har modtaget.