Fra småt til stort, fra de fineste miniaturetegninger til grove tekstilrelieffer og fantastiske stofbilleder. Ikke fantastiske som ren fantasi, jo det finder man også; men de er oftest bundet op på følelser, oplevelser, det sanselige, det, der sker mellem mennesker, det, livet byder os - og det, vi selv gør med det.
Store ophæng, vævet af forskellige materialer - reb, fjer, plastic, papir - og forskellige stofarter, hvortil der ofte knytter sig særlige historier, som kun Zijlstra kender samt mange andre materialer, som vi møder i dagligdagen.