Newsletter in English
Naturfarvning – På sporet af Ovartacis Ebeltoft

Drop-in i Spiren i Maltfabrikkens gård fredag den 8. november i tidsrummet 15:00 til 18:00 og deltag i en workshop, hvor vi sammen vil eksperimentere med naturens farver og farve tekstiler med planteudtræk.

 

Alle aldersgrupper kan deltage.

 

Medbring: Hvide eller lyse naturtekstiler som du ønsker at farve og give nyt liv. Kvaliteten skal være naturfibre: hør, silke, bomuld eller uld.

 

Som led i fejringen af kunstneren Ovartacis 130-års fødselsdag afholder Museum Ovartaci en workshop i plantefarvning på Maltfabrikken. Her vil vi sammen eksperimentere med naturens farver og farve tekstiler med planteudtræk. Medbring lyse naturtekstiler som børnenes uldbodys, t-shirts eller andet til dine farveeksperimenter. Til plantefarvning guides I af Nikoline, som har plantefarvet siden 2019.

Kom helt tæt på Ovartaci

Lørdag den 16. november kl. 13.00 inviterer Museum Ovartaci dig helt tæt på kunstneren, mennesket og patienten Ovartaci.

 

På den guidede rundvisning kommer I helt tæt på, hvem Ovartaci var, hvordan hans liv formede sig og hvordan han håndterede livet som patient gennem 56 års indlæggelse i psykiatrien. Museets dygtige rundviser står klar til at tage jer med på en indsigtsfuld rejse gennem museets faste udstilling.

 

Rundvisningen varer 45-60 minutter, og vi anbefaler at I afsætter tid til at fordybe jer på egen hånd i udstillingen efterfølgende.

 

Der er 25 pladser til rundvisningen, som afsættes efter først-til-mølle-princippet.

Køb din billet via linket nedenfor.

Billetter
Vi er, hvad vi husker..

Den 18. november kl. 14 er der fernisering på STEAM-projektet ”Vi er, hvad vi husker”. Ferniseringen finder sted på torvet foran Museum Ovartaci, og udstillingen kan opleves i november måned.

Det er en 2.B fra Aarhus Gymnasium i Tilst, der udstiller deres undersøgelser af, hvordan vores erindringer skabes og påvirkes, og hvilken betydning vores erindringer har for vores identitet. Klassen har som en del af deres biologiundervisning deltaget i projektet ”STEAM på museer” på Museum Ovartaci.

”STEAM på museer” er et tværfagligt projektforløb, hvor gymnasier og museer indgår i samarbejder om at undersøge forskellige relevante problemstillinger. Projektet er et 2-årigt projekt i regi af Foreningen Intrface, støttet af Region Midt.

STEAM-undervisning bygger på en holistisk tilgang til undervisning og læring, hvor eksisterende faggrænserne opløses. STEAM står for science (naturvidenskab) - technology (teknologi) - engineering (ingeniørvirksomhed) - arts (kunst) og mathematics (matematik).

Forud for ferniseringen har klassen besøgt museet som et led i deres undersøgelse. På museet introducerede vi eleverne til mennesket, patienten og kunstneren Ovartaci – med særligt fokus på Ovartacis forhold til identitet og tanker om reinkarnation. Efter introduktionen fik eleverne selv lov at give form og udtryk til en tidlig erindring ved at lave en décollage.


Er du ligesom os nysgerrig på, hvad de dygtige elever har fundet frem til, så mød op til ferniseringen den 18. nov. kl. 14.
Her kan du høre eleverne selv fortælle om de overvejelser og erkendelser, de er nået frem til undervejs i forløbet.


 

Udstillingskatalog Ovartaci ≠ Isolotto

Den 26. september markerede Museum Ovartaci 130-året for Ovartacis fødsel med åbningen af særudstillingen Ovartaci ≠ Isolotto med atypiske og mindre kendte værker af Ovartaci.

 

Nu er udstillingskataloget Ovartaci ≠ Isolotto endelig landet og klar til salg i museumsshoppen og museets webshop. I udstillingskataloget kan du blive klogere på værkerne og tankerne bag udstillingen. Du kan også læse om Jonas Kjeldgaard Sørensens performance i forbindelse med ferniseringen eller blot nyde billederne fra udstillingen.

 

På Museum Ovartaci markerer vi lanceringen af udstillingskataloget med en uformel samtalesalon torsdag den 21. november kl. 16-17. Her vil museumsdirektør Mia Lejsted åbne for en samtale om udstillingens tilblivelse og processen bag.

Poetisk salon

Torsdag den 28. november kl. 17-19 inviterer UNG i dag sammen med Museum Ovartaci til en anderledes og poetisk oplevelse af Ovartacis kunst.

 

I samspil med udstillingen på Museum Ovartaci går vi på opdagelse i hvilken poesi og musik, der opstår udenfor og indeni os, når vi læner os tilbage i Ovartacis værker og flyder med penselstrøgene.

 

Sammen og hver for sig vil vi tegne vores egne streger og skrive vores egne ord – Lige præcis det der lige opstår, når du står der og betragter et maleri – penselstrøgene, farverne, kompositionen, detaljerne og helheden.
Medbring din egen notesbog, hvis du har. Ellers vil der også være blyant og papir tilgængeligt.

 

I to timer vil vi lade os være i poesiens favntag og observere, hvad det gør ved os hver især, når vi er der.

 

PROGRAM:
Kl. 17:00 – Velkomst på torvet foran Museum Ovartaci i Kulturhus Bunkeren
Kl. 17:10 – Performativ og aktiv rundvisning i udstilling
Kl. 17:40 – Vi sætter os til rette for en tegneøvelse i samspil med musikalsk indslag
Kl. 17.50 – Samtalesalonen - åben dialog om oplevelsen af udstillingen frem til kl. 19
Kl. 19:00 – Mulighed for at bryde op, genbesøge udstillingen, fortsætte med at skrive/tegne

 

Alle er velkomne · Det er gratis at deltage.

 

Du er velkommen til at medbringe, hækle-strikketøj, broderi, dine yndlingsfarveblyanter eller andre rolige sysler til dialog-delen.

Frirummets julemarked

Atter i år slår museets kreative værksted dørene op til Frirummets populære julemarked.

 

I dagene mellem tirsdag den 3. og søndag den 8. dec. kan du i museets åbningstid købe håndlavet unika og unikke kunsthåndværk, som du kan bruge som værtindegaver og julegaver, samt håndlavet julepynt og andre fine håndgjorte genstande.

 

Værkstedets dygtige og kreative brugere har gennem de seneste måneder skabt et stort udvalg af blandt andet smukt håndlavet julepynt, unikt keramik og andre lækre håndlavede brugsgenstande.

 

Museum Ovartacis kreative værksted Frirummet er et ikke visiteret tilbud til psykisk sårbare, hvor man kan mødes med andre over kreative projekter eller blot en kop kaffe.

 

Overskuddet fra salget går ubeskåret til indkøb af nye materialer til værkstedets brugere.

I år finder du julemarkedet i Imperfect Citys kontor, hvortil der er adgang fra torvet foran museet i Kulturhus Bunkeren.

Studiecafé – for de ustrukturerede

Oplever du at have svært ved at koncentrere dig i eksamensperioden?
Bliver du nemt ramt af skriveblokade?
Mangler du struktur og faste rammer, når du arbejder på dit studieprojekt?

 

Så fat mod!

 

UNG i dag på Museum Ovartaci holder studiecafé for de ustrukturerede torsdag d. 5. december kl. 13-17. Alle er velkommen og det er gratis at deltage.

 

UNG i dag teamet sørger for at skabe strukturerede rammer for eksamenslæsningen med ”Brain Breaks” i form af små aktive pauser, som udfoldes i hyggelige og julede rammer.

 

Brain Breaks’ene vil primært vare i 5 minutter, hvor vi hjælper dig med at aktivere din krop og sind, så du kan få et pusterum fra arbejdsopgaven, men stadigvæk fastholde struktur over eksamenslæsningen.

 

Medbring dine studieremedier, eksamensopgave og evt. din studiegruppe eller en medstuderende.

 

UNG i dag teamet sørger for strukturerede rammer, timede pauser, ideer til Brain Breaks, samt GRATIS (!) kaffe, te og julegodterier.

 

Studecaféen varer fra kl. 13.00-17.00, men man er selvfølgelig velkommen til at komme og gå løbende undervejs.

Julen starter i museumsshoppen

Find den perfekte julegave til dine nærmeste i museumsshoppen. Vi har et spændende udvalg af lækre kunstnerartikler, kreative DIY-sæt, sjove spil for hele familien og interessante bøger med noget for både store og små.

 

Vi har også alt til at gøre den lange jule-ventetid lidt sjovere og sødere. Hvad er hyggeligere end at flette sine julehjerter sammen? Måske er du mere til at dekorere din personlige julesok? Eller hvad med at tage et bolsje-startsæt med hjem, så I selv kan lave de lækreste søde bolsjer? Uanset hvad du foretrækker, finder du det bedste udvalg i gør-det-selv julepynt i museumsshoppen – vi garanterer, at der er nok til flere timers julehygge.

 

Shop amok

Er du medlem af Museums Ovartacis Venner kan du gå shop-amok den sidste weekend i november. Fra den 29. nov. til den 1. dec. giver vi 20% på det dit samlede køb i museumsshoppen. Husk at medbringe dit medlemskort.

Lad os være venner!

Gør en forskel for kunsten og Museum Ovartaci og bliv medlem af Museum Ovartacis Venner. 

 

Foreningen Museum Ovartacis Venner blev stiftet i februar 2016 og er med til at sikre, at museet fortsat kan skabe spændende udstillinger, udvikle og bevare museets unikke samling samt fortsætte det vigtige arbejde med at fjerne fordomme omkring og skabe forståelse for psykisk sygdom gennem kunst og kulturhistorie. 

 

Din støtte gør en stor forskel for os!

 

Et medlemskab giver følgende fordele:

Gratis adgang til museet
Invitation til udstillingsåbninger
Invitation til diverse arrangementer
Særlig medlemspris til udvalgte arrangementer
gratis adgang for kortholder samt med én ledsager ved medlemskab + ledsager 

 

Du kan melde dig ind i Museum Ovartacis Venner via linket nedenfor

BLIV MEDLEM
Følg os her: