|
|
|
Material Girls and their Muses
|
|
Fra den 22. marts til den 18. maj vil man kunne opleve Ovartaci på gruppeudstillingen ‘Material Girls and their Muses’ på samtidskunstgalleriet Vintrine i London.
Det er den londonbaserede spanske kunstner Saelia Aparicio, der har valgt Ovartaci som sin muse. Udstillingen er kurateret af Marcell Joseph og vender kunsthistoriens traditionelle forståelse af musen, som en passiv kvindelig inspirationskilde for en ofte mandlig kunstner på hovedet og trækker på den gamle græske forståelse af musen som enestående dygtige til deres felt. I udstillingen fungerer muserne som aktive og kraftfulde inspirationsgivere for fem yngre kunstnere.
|
|
|
|
Klokkebarn, Blodmenneske, Dråben
|
|
Torsdag den 22. februar åbnede særudstillingen 'Klokkebarn, Blodmenneske, Dråben' med værker af den danske kunstner Kathrine Ærtebjerg. Det blev en festlig aften præget af god stemning blandt de mange fremmødte. Det blev talt og delt refleksioner efter de indledende taler af museumsdirektør Mia Lejsted og kunstner Kathrine Ærtebjerg.
Ærtebjerg har i udstillingen sat fokus på krop og sårbarhed med barnet som omdrejningspunkt. Særligt barnets udvikling mellem barn og voksen, med alt dets skrøbelighed og sårbarhed er i centrum og indtager en fremtrædende plads i udstillingen.
Udstillingen består af malerier, hængende træfigurer og musik skabt af Kathrine Ærtebjerg. Som besøgende bevæger man sig ind i en flydende fortælling, hvor værkerne sameksisterer i en åben, uskyldig og sårbar fortælling, som det er op til den besøgende selv at digte.
”Som altid i mine værker kan figurerne ses som forskellige aspekter af det samme menneskes indre, eller som flere forskellige figurer der danner en scene eller bare sameksisterer i en åben fortælling.” siger Kathrine Ærtebjerg.
Udstillingen 'Klokkebarn, Blodmenneske, Dråben' kan opleves på Museum Ovartaci frem til den 11. august 2024.
|
|
|
|
|
Introduktion til særudstillingen ’Klokkebarn, blodmenneske, dråben’
|
|
Lørdag den 23. marts kl. 13.00 har du mulighed for at komme med, når museets dygtige guide introducerer til særudstillingen ’Klokkebarn, Blodmenneske, Dråben’.
Efter introduktionen til udstillingen, kunstneren og værkerne, er det muligt at gå på opdagelse i udstillingen på egen hånd. Introduktionen varer 20-30 min.
Det koster 50,- kr. pr. pers. at deltage i en introduktion plus entré til museet á 95,- kr.
Du tilmelder dig til introduktionen ved at ringe eller sende en sms til 4185 6290 med informationer om:
- Dato for introduktionen
- Dit navn
- Antal deltagere
Betaling sker på dagen.
Du er tilmeldt, når du modtager en bekræftelse på din tilmeldelse.
|
|
|
|
Museum Ovartaci holder åbent alle dage i påsken
|
|
I påsken kan du besøge dit yndlings museum alle dage. Så trænger du til at lufte familien, vennerne eller bare til en god museumsoplevelse, så læg vejen forbi museet.
Åbningstider:
Palmesøndag kl. 12 - 17
Mandag-onsdag kl. 10 - 17
Skærtorsdag kl. 12 - 17
Langfredag kl. 12 - 17
Lørdag. kl. 12 - 17
Påskedag kl. 12 - 17
2. påskedag kl. 12 - 17
GLÆDELIG PÅSKE
|
|
|
|
Kreativ påskeworkshop
|
|
Kombiner besøget på museet med et par hyggelige timer i museets Børn & Unge Atelier. Fra mandag til onsdag kl. 11-14 i påskeugen, byder vi indenfor til kreativ familiehygge. Sammen kan I fordybe jer i kreative aktiviteter som at klippe gækkebrev og påskepynt, og skabe farverige elefanter.
Det er gratis for børn i følge med voksne at deltage i workshoppen. Børn under 18 har gratis adgang til museet.
Vi glæder os til at se jer på Museum Ovartaci.
|
|
|
|
Noget stort er på vej
|
|
På Museum Ovartaci taler vi dagligt om psykisk sygdom – et samtaleemne, der tit og ofte bliver ”elefanten i rummet”. Når vi ikke taler om psykisk sygdom, bliver det den usynlige sygdom, som man måske ikke får behandlet, før det er for sent. Vi bliver nødt til at tale om elefanten i rummet!
Sammen kan vi gøre det almindeligt at tale om psykisk sygdom ved at skabe et sprog for, hvordan vi taler om det. Hver fjerde af os rammes i løbet af livet af en psykisk sygdom, derfor vil vi alle på et tidspunkt gennem livet opleve berøring hermed – enten direkte eller indirekte som pårørende.
Hvis du har besøgt Museum Ovartaci for nylig, har du måske lagt mærke til den store stribede elefant, der har indtaget torvet foran museet. Elefanten på museumstorvet er den første af sin slags i Aarhus. Til sommer får den selskab af omkring 20 elefanter udsmykket af forskellige kunstnere - placeret forskellige steder rundt i Aarhus by.
Det er Psykiatrifonden, der står bag projektet Find Elefanten, som kulminerer med de 20 unikke og smukke elefanter rundt i byen, som du sammen med venner og familie vil kunne gå på jagt efter.
Museum Ovartaci indgår som partnere i Psykiatrifondens projekt. Derfor vil elefanten i den kommende tid være i fokus, når vi har besøg i vores Børn & Unge Atelier, har rundvisninger på museet og ikke mindst i påsken, hvor du selv kan skabe farverige elefanter, når vi inviterer til familiehygge i vores Børn & Unge Atelier.
|
|
|
|
Open Forum
|
|
Det første Open Forum på Museum Ovartaci blev holdt d. 14. marts. Det var en fantastisk og berigende oplevelse at se, hvordan en åben debat kan organiseres mere demokratisk og helt uden hierarki.
Kunsterne Lena-Mai og Hanna, der begge holder til ved Maltfabrikken i Ebeltoft, var sammen med Brian Hansen og Georg Schwartz arrangørerne. Alle fire startede med at dele deres tanker om, hvordan Ovartaci inspirerer deres kreativitet og tanker, hvilket hurtigt førte til en samtale mellem deltagerne om alle mulige emner. Indlagte afbrydelser af en ”usynlig” deltager fra Hamborg gav alle en mulighed for at genstarte og indtage ny position i rummet. Det åbne forum sluttede i museets lounge med endnu mere spændende samtale over en drink med snacks.
Vi håber at kunne invitere til endnu et åbent forum, så hold jer opdateret!
|
|
|
|
STEAM - Hvad er nu det ?!
|
|
STEAM er en tværfaglig tilgang til læring, hvor kunst inddrages i de naturvidenskabelige fag med det sigte at fremme kreativitet og øge elevernes engagement. STEAM står for science (naturvidenskab) - technology (teknologi) - engineering (ingeniørvirksomhed) - arts (kunst) og mathematics (matematik).
I STEAM-undervisningen kombineres teoretisk viden med praktisk anvendelse, hvor eleverne samarbejder om at finde løsninger på problemer fra den virkelige verden. Det læringsmiljø der opstår, når der arbejdes på tværs af fagene, giver eleverne mulighed for at udvikle deres kommunikative evner gennem samarbejde, problemløsning og kritisk tænkning.
På Museum Ovartaci har vi i marts søsat to nye undervisningsforløb som partner i Intrface-projektet “STEAM på museer", der er støttet af Region Midt. De første to hold på museet var 1.t og 1. e fra Aarhus Katedralskole. De to hold har hhv. arbejdet med fagene fysik/billedkunst – og billedkunst/biologi. Eleverne har arbejdet projektorienteret med at skabe løsninger på følgende to problemformuleringer: ”Hvordan kan man med farver og lyssætning fremkalde, formidle og forstærke særlige stemninger og følelser i forskellige værker” og ”Er hybride væsner uhyggelige eller svaret på fremtidens medicin?”
Det har været en fornøjelse at følge de unge menneskers engagement og arbejdsprocesser og interessant at se de løsningsforslag, som blev fremlagt på museet.
|
|
|
|
Alle har brug for gode venner – også et museum
|
|
Medlemmer af Museum Ovartacis Venner er med til at sikre museets fortsatte eksistens og dets vigtige arbejde med at gøre en forskel for andre ved at fjerne fordomme og skabe forståelse om psykisk sygdom gennem kunst og kulturhistorie.
Med andre ord:
Museum Ovartaci har brug for dig!
Som medlem af Museum Ovartacis Venner får du særlige og favorable fordele:
- Du modtager invitationer til events, ferniseringer, pre-views, særlige vennearrangementer og du tilbydes en særlig vennepris på udvalgte arrangementer.
- Desuden giver et medlemskab af Museum Ovartacis Venner gratis adgang til museet.
Et medlemskab koster 225,- kr. årligt.
|
|
|
|
|
Følg os her:
|
|
|
|
|
|
|
|
|