Newsletter in English
Udvalgte Ovartaci-værker på vej til New York

Udvalgte værker af Ovartaci er netop sendt fra Museum Ovartaci mod New York, hvor de fra den 21. marts 2026 indgår i udstillingen New Humans: Memories of the Future på det toneangivende New Museum.

 

Udstillingen markerer museets genåbning efter en omfattende udvidelse og samler mere end 150 kunstnere fra hele verden. Her præsenteres Ovartaci side om side med navne som Salvador Dalí, Francis Bacon, Alberto Giacometti. New Museums kunstneriske leder Massimiliano Gioni fremhæver Ovartaci som en central stemme i udstillingens undersøgelse af menneske, krop og identitet.

 

”At Ovartacis værker nu er på vej til New York vidner om den betydelige anerkendelse, hans kunst har opnået. Fra et liv som patient på Risskov til en placering på den internationale kunstscene markerer samtidig et markant skifte i form af en udvidet forståelse af kunsthistorien,” siger museumsdirektør Mia Lejsted.

 

Udvælgelsen af værkerne er sket i tæt dialog mellem Museum Ovartaci og New Museum, og blandt de afsendte værker er nogle af kunstnerens mest ikoniske. Samtidig kan publikum fortsat opleve en bred præsentation af Ovartacis værker i Aarhus, hvor museet råder over en omfattende samling.

 

Med deltagelsen i en markant museumsåbning cementeres Ovartacis position som en kunstner med vedvarende international gennemslagskraft.

 

Udstillingen i New York kan opleves frem til august 2026.

Musikalske Alliancer

I tæt samarbejde med Ensemble Lydenskab inviterer Museum Ovartaci til en sanselig og nærværende koncertoplevelse på museet den 12. marts kl. 17.00

 

Koncerten Musikalske Alliancer udspringer af et længerevarende samarbejde mellem kunstnere og mennesker med levede erfaringer fra socialpsykiatrien, hvor musik og poesi er blevet til i fælles samskabelse.

 

Her er personlige fortællinger omsat til sange, der rummer både sårbarhed og styrke, og som åbner for nye måder at lytte på – til os selv, til hinanden og til verden omkring os. Ensemble Lydenskab skaber sammen med Martin Ottosen og Ulla Bendixen (Sorten Muld) samt digter Gerd Laugesen et lydligt rum for fordybelse og resonans.

 

Koncerten står i tæt dialog med Museum Ovartacis fokus på kunst og sind og samler et forskningsbaseret arbejde i en helende, fælles oplevelse.

 

🗓️ 12. marts kl. 17-18

📍 Museum Ovartaci - Auditoriet, Kulturhus Bunkeren

 

Begrænset antal billetter sælges efter først-til-mølle-princippet.

Køb billet her

 

Fra Ebeltoft til New York – Ovartaci i verden

Hør historien om, hvordan en kunstner, der skabte sine værker på Psykiatrisk Hospital i Risskov, blev en del af den internationale kunsthistorie

 

Ovartaci – født Louis Marcussen – arbejdede hele sit liv i grænsefelter mellem køn, identitet, virkelighed og vision, og netop disse temaer gør hans værker slående aktuelt i dag.

 

I 2025 indgår Ovartaci i åbningsudstillingen New Humans – Memories of the Future på det nyudvidede New Museum i New York, kurateret af Massimiliano Gioni. Her vises Ovartacis værker vises side om side med navne som Dalí, Giacometti og Bacon. Arrangementet undersøger og udfolder forskellige perspektiver på, hvordan Ovartacis kunst taler ind i en global samtale om forvandling, psykologi og menneskets grænser, og inviterer publikum med på en rejse gennem billeder, fortællinger og samtaler med dem, der kender Ovartaci både indefra og udefra.


Arrangementet er en del af Århundredets Festival.

 

🗓️ 14. marts kl. 14-15

📍 Museum Ovartaci - Auditoriet, Kulturhus Bunkeren

Køb billet her

 

Dokumentarfilm og kunst

Lørdag den 21. marts kl 13-16 åbner Museum Ovartaci dørene for et tværkunstnerisk arrangement, hvor dokumentarfilmen ’En Aftale Med Livet’ vises.

 

Filmen portrætterer billedkunstneren Jens Jørgen Boje (JJ) og hans forsøg på at finde fodfæste i en tilværelse præget af psykisk sårbarhed, afhængighed og ensomhed. Da kommunen tvinger ham til at flytte fra sin lejlighed på Frederiksbjerg, mister han det sted, der i mange år har været hans trygge base.

 

Gennem møder med venner, bekendte og instruktøren selv udfoldes et nært og menneskeligt portræt af en kunstner, der konstant bevæger sig mellem håb og opgivenhed — men som gennem sine relationer og sin kunst igen forsøger at finde mening og livsvilje.

 

Efter filmvisningen vil skaberne bag filmen afholde en talk/Q&A. Yderligere information offentliggøres tættere på arrangementets afholdelse.

 

Både før og efter filmvisningen vil publikum desuden få mulighed for at opleve Jens Jørgens kunst, som udstilles på torvet ved museet.

 

Vi glæder os til en dag, hvor film, kunst og samtale mødes i et fælles rum.

🗓️ 21. marts kl 13-16

📍 Museum Ovartaci - Auditoriet, Kulturhus Bunkeren

Arrangementet er gratis.

En byvandring i Ovartacis fodspor i hjembyen Ebeltoft

Hvordan formes et kunstnerliv? Og hvilke spor sætter en barndomsby i et menneske, der siden skulle skabe et helt særegent kunstnerisk univers?

 

Louis Marcussen blev født i den lille købstad Ebeltoft i 1894. Ingen kunne dengang vide, at den lille dreng en dag ville blive kendt som Ovartaci – en verdenskendt kunstner med et stærkt, personligt og til tider urovækkende billedsprog skabt under sin 56 år lange indlæggelse på det psykiatriske hospital i Risskov.

 

Før han blev Ovartaci, var han dog blot Louis – en dreng fra Ebeltoft. Men hvordan var hans opvækst? Hvordan så byen ud omkring år 1900? Og hvilke begivenheder og miljøer kan have sat spor i den unge Louis?

 

Det kan du blive klogere på, når Museum Ovartaci og Museum Østjylland sammen inviterer til byvandring i kunstnerens fodspor i hans barndomsby.

 

🗓️ Torsdag den 19. marts kl. 16.00–17.30
🗓️ Fredag den 20. marts 2026 kl. 14.00–15.30

📍 Mødested: Hovedindgangen til BMA Maltfabrikken, Maltvej 8, 8400 Ebeltoft
 

Billetpris: 85 kr.

Billetter købes på museumoj.dk

En stærk aften

En varm tak til alle jer, der kom og fyldte museet og udstillingsrummene med liv, nærvær og nysgerrighed. Det var stærkt at opleve så mange mennesker samles om kunsten – og om de samtaler, den sætter i gang.

 

Efter museumsdirektørens velkomst bød aftenen på en ærlig og bevægende samtale mellem forsker Brian Benjamin Hansen og forfatter Lea Muldtofte. Her opstod et særligt rum for sårbarhed, refleksion og fællesskab – et rum, hvor vi sammen kunne dvæle ved de spørgsmål, udstillingen rejser.

 

For hvad er det egentlig, vi kalder “galt”?
Og hvem får lov til at definere det?

 

GALT! skriver sig ind i en både historisk og højaktuel debat – fra Amalie Skram og galebevægelsen til nutidens stemmer, der insisterer på værdighed bag diagnoserne. Udstillingen åbner for refleksioner og nye indsigter og giver plads til perspektiver, som alt for sjældent bliver hørt – og som kræver at blive taget alvorligt.

 

Tre markante kunstneriske stemmer tager psykiatriens begreber op og vender dem til et modsprog:

  • Caroline Sofie Larsen (2000–2024)
  • Agne Gye (f. 1992)
  • Lea Muldtofte (f. 1987)

 

GALT! er ikke en udstilling, der beder om medlidenhed.
GALT! kræver opmærksomhed.
GALT! insisterer.
- Og udfordrer vores blik.

 

Nåede du ikke ferniseringen, kan udstillingen opleves frem til den 17. maj i museets åbningstid. Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Besøg Museum Ovartaci i påsken

Påsken er en oplagt anledning til at tage på museum og opleve kunst, kultur og stærke fortællinger i inspirerende rammer. Museum Ovartaci holder åbent alle dage i påsken, og vi glæder os til at byde jer velkommen – hvad enten I kommer med familien, vennerne eller på en hyggelig udflugt i forårssolen.

 

Gå på opdagelse i museets unikke univers og brug et par timer på fordybelse, samtale og nye perspektiver. Et museumsbesøg i påsken kan være både tankevækkende og nærværende – og en oplevelse, man deler.

 

Påskens åbningstider:

  • Mandag–onsdag: kl. 10 – 17
  • Skærtorsdag: kl. 12 – 17
  • Langfredag: kl. 12 – 17
  • Lørdag: kl. 12 – 17
  • Påskedag: kl. 12 – 17
  • 2. påskedag: kl. 12 – 17

Vi ses på Museum Ovartaci – og glædelig påske!

Børneaktiviteter i påskeferien på Museum Ovartaci

I påskeferien inviterer Museum Ovartaci børn og deres familier på en spændende billedjagt i museets faste udstilling. Her kan børnene gå på opdagelse blandt værkerne, finde skjulte detaljer og løse små opgaver undervejs. Billedjagten giver en sjov og aktiv tilgang til kunsten og skaber gode samtaler mellem børn og voksne.

 

Når billedjagten er gennemført, venter der en lille belønning til alle deltagende børn – en ekstra hyggelig afslutning på museumsbesøget.

 

Aktiviteten er oplagt for børnefamilier, der ønsker en kulturel oplevelse i ferien, men også for bedsteforældre, der vil tage deres børnebørn med på en meningsfuld og hyggelig udflugt.

 

Vi gør desuden opmærksom på, at børn og unge under 18 år har gratis adgang til museet, så hele familien kan være med.

 

Vi glæder os til at byde jer velkommen til en påskeferie fyldt med oplevelser, nysgerrighed og fælles fordybelse på Museum Ovartaci.

Lad os være venner!

Gør en forskel for kunsten og Museum Ovartaci og bliv medlem af Museum Ovartacis Venner.

Foreningen Museum Ovartacis Venner blev stiftet i 2016 og er med til at sikre, at museet fortsat kan skabe spændende udstillinger, udvikle og bevare museets unikke samling samt fortsætte det vigtige arbejde med at fjerne fordomme omkring og skabe forståelse for psykisk sygdom gennem kunsten og kulturhistorien.

 

Din støtte gør en stor forskel for os!

Et medlemskab giver følgende fordele:

  • Gratis adgang til museet for kortholder
  • Invitation til udstillingsåbninger
  • Invitation til diverse arrangementer
  • Særlig medlemspris til udvalgte arrangementer
  • Gratis adgang for kortholder samt én ledsager ved medlemskab + ledsager

Læs mere

 

Medlemskab af Museum Ovartaci Venner koster:

  • 325,- for personligt medlemskab + ledsager

BLIV MEDLEM

Følg os her: