Newsletter in English
Genforening

Nu genforenes Museum Ovartacis kreative værksteder Frirummet atter med museet. Gennem knap et år har Frirummets brugere ventet på, at deres lokaler på Olof Palmes Allé skulle blive klar til indflytning. Den 14. november står lokalerne endelig klar til at danne ramme om brugernes hverdag og de mange kreative gøremål og aktiviteter, som udgør Frirummet.

OVARTACI I VENEDIG

Den 26. november er sidste chance for at opleve ’Ovartaci i Venedig’. Udstillingen har siden maj trukket mange interesserede til museets nye lokaler på Olof Palmes Allé. ’Ovartaci i Venedig’ er en paralleludstilling til Ovartacis tilstedeværelse på Venedig Biennalens hovedudstilling. Udstillingen kan opleves onsdag, torsdag og lørdag kl. 13-17, og der er fri adgang. Du kan læse mere om udstillingen på museets hjemmeside.

Mere om udstillingen
KOM MED TIL VENEDIG

Tag med til Venedig når museets rundviser for sidste gang introducerer til særudstillingen ’Ovartaci i Venedig’.

Den 26. november tilbyder museet to guidede rundvisninger i særudstillingen ’Ovartaci i Venedig’. Museets rundviser fortæller om Venedig, Biennalen og Ovartaci. Rundvisningerne foregår kl. 13.30 og kl. 15.00

Det koster 50,- kr. pr. pers. at deltage (betales på dagen). Tilmelding på sms 4185 4583 eller mail: anne-mette@ovartaci.dk. Husk at angive hvilken rundvisning du ønsker at tilmelde dig.

MED ÅBNE ØJNE / AD OCCHI APERTI

Den 11. oktober inviterede museet til arrangement ”Med åbne øjne / Ad occhi aperti”.

Med støtte fra det Italienske Kulturinstitut i København havde den napolitanske kunstner Rosy Rox (*1976) udviklet sin performance. Inspirationen for performancen var et besøg på den aktuelle Ovartaci-udstilling på Venedig Biennalen 2022. Performancen var kurateret af Adriana Rispoli ligeledes fra Napoli og koordinator for det offentlige program af den italienske pavillon på Venedig Biennalen.

Den intensive forestilling, der refererede til fire metaforer, betog alle de fremmødte gæster. De fire ”metafore” (et digt af Antonia Pozzi, et bur, en stol og en Sfinx) blev installeret som keramiske objekter på gulvet og satte rammerne for performancen akkompagneret af lydinstallationen af Renato Esposito. Efter knap 30 minutters dybt imponerende performative udtryk af Rosy Rox kulminerede performancen i "Sfinxen" - den fjerde Ovartaci-metafor, inden kunstneren afslutningsvis med sart gestik af menneskelig berøring brød gennem mængden af gæster og forlod museumslokalet og afsluttede performancen.

Video med forestillingen
POPupOvartaci

Måske har du spurgt dig selv i forbifarten, hvorfor vores POPupOvartaci - placeret mellem AUHs hovedindgang og AUH Letbanestation - ikke er genåbnet?

Svaret er: at POPupOvartaci skal flyttes!

Nemlig til den sydvestlige ende af Storbylandsbyen II, der ligger tæt på museet mellem Halmstadgade og Supercykelstien. Planlægningen og forberedelserne til flytningen er i gang. Vi er derfor optimistiske og håber, at spændende projekter igen vil finde sted i vores POPupOvartaci fra sommeren 2023. Vi glæder os!

MERE END BLOT ET MUSEUM

Museum Ovartaci indgår i samarbejde med Space. Space er et tilbud til unge mellem 18-29 år, som har brug for hjælp til at omstille sig til en ny hverdag og et godt liv med en psykisk diagnose.

Gennem en 3-6 måneders periode tilknyttes den unge Space i det antal timer om ugen, der passer den unges udfordringer. Space holder til i Kulturhus Bunkeren, og blandt de tilbudte aktiviteter er: kreative aktiviteter i Museum Ovartacis Værksted, fælleslæsning, skriveværksted, fællesspisning og meget andet. Space er støttet af Lind Foundation og tilknyttet psykiatrien og jobcenteret.

For flere informationer kontakt: Helene Højbjerg Loft på tlf.: 2479 2931 eller

mailto:LHHE@aarhus.dk

ERHVERVS- OG KULTURFORUM AARHUS (EFKA) 2022

Erhvervs- og Kulturforum Aarhus er et samarbejde mellem erhvervslivet, kulturen og Aarhus Kommune, og har til opgave at være katalysator for aktiviteter og konkrete tværgående samarbejder mellem erhvervsliv, kulturliv og offentligheden.

Museet deltog den 25. oktober i EFKA-mødet i Kulturhus Bunkeren, hvor omkring 90 deltagere havde tilmeldt sig. Et af højdepunkterne ved arrangementet var ​chef for Dansk Industri, Turisme og Oplevelsesindustri Maria Krüger Torps tale, som tydeligt understregede, at kultur er en iboende del af vores økonomiske system. Under pandemien har man set, hvor vigtigt kulturelt indhold er for alle borger i samfundet, hvilket den hjemlige økonomi på langt sigt nyder godt af. Krüger Torp går ind for innovativt, tværsektorielt samarbejde mellem erhvervsliv og kultur: Disse stimulerer hinanden på nye måder og skaber ofte passende løsninger på fremtidige problemstillinger og udfordringer.

DU ER VIGTIG !!!

Museum Ovartaci har brug for dig.

Medlemmer af Museum Ovartacis Venner er med til at sikre museets fortsatte eksistens og dets vigtige arbejde med at gøre en forskel for andre ved at fjerne fordomme og skabe forståelse om psykisk sygdom gennem kunst og kulturhistorie.

Som medlem af Museum Ovartacis Venner får du særlige og favorable fordele. Du modtager invitationer til events, ferniseringer, pre-views, særlige vennearrangementer og du tilbydes en særlig vennepris på udvalgte arrangementer. Desuden giver et medlemskab af Museum Ovartacis Venner gratis adgang til museet når det genåbner til maj. Et medlemskab koster 225,- kr. årligt. Du kan melde dig ind i Museum Ovartacis Venner via nedenstående link:

Bliv medlem
Følg os her: