Allison Barry Rosenlund, ”the edge” fra d. 22. marts til d. 26. maj - Fra Vejlby Krat til Skejby mark
– 160 års bygningshistorie - Tidligere udstillinger
MuseumsCaféen: Sigurd Gynther Nielsen 3. maj til 3. juli 2013
På latin:
Apertus
Etymologi:
Perfect passiv participium af aperio (“Jeg åbner, afsløre”)
Participium:
apertus m (feminine aperta, kastrat apertum), første / andet deklination
• åbnet, åben, fri, offentlig, er blevet åbnet
• afdække, eksponere, er blevet afdækket
• direkte, klar, manifest
• om en himmel, skyfri
• Skab din egen definition og hav den i tankerne mens du oplever installationen
...Er en øvelse i empati.
Århus Universitetshospital R3 afdeling er en sikret og lukket afdeling specielt til grønlandske psykiatriske - og ofte kriminelle - patienter indlagt i Danmark.
Omskriv din egen historie. Hvordan er du havnet på R3?
...
...Er en øvelse i politik.
Grønlandske kriminelle og psykiatriske patienter er fængslet eller indlagt 3529,9 km fra deres hjemland, sprog og kultur - på ubestemt tid. Hvor forfærdelige deres forbrydelser eller sygdomme end måtte være, er dette umenneskeligt og utidssvarende. Hvordan manifesterer din løsning sig? ...
...Er en øvelse i det praktiske.
I de sidste 60 år har utallige grønlændere afsonet straf i Danmark. Advokat og menneskerettighedsaktivist Alvaro Gil-Robles kalder placeringen af grønlandske patienter og fanger langt væk fra deres land for en krænkelse af de grundlæggende menneskerettigheder. Situationen vedrører både Danmark og Grønland. Hvordan kan vi ændre det? Ivalo Frank deltog i INVOLVER Socle du Monde 2012 i samarbejde med Psykiatri og Social i Region Midtjylland, Retspsykiatrisk Afsnit R3 og EN AF OS.
Om Ivalo Frank Kunstneren og instruktøren Ivalo Frank (f. 1975) er født i Grønland af danske forældre. Ivalo Frank har en BA i filosofi fra Københavns Universitet og en MA i social antropologi fra Universitetet i Lund. I dag har hun base i Berlin som selvstændig filmkunstner. Ivalo Frank arbejder i spændingsfeltet mellem kunst og dokumentarfilm og hendes film er blevet vist i europæiske kunsthaller og museer. Hendes film portrætterer ofte efterkrigstidens mennesker og livsvilkår eller fokuserer på postkoloniale perspektiver. Ivalo Franks film indgår i forskellige kontekster - akademiske såvel som i film- og kunstsammenhænge - og de bliver vist verden over.
Om ”OPEN” Psykiatrien og kunsten mødes, da retspsykiatrisk afdeling R3 i Risskov i 2012 arbejdede sammen med videokunstneren Ivalo Frank om et værk til INVOLVER. Ivalo Frank har tidligere portrætteret menneskers livsvilkår og gennem hendes kunstneriske udtryk, håbede retspsykiatrisk afdeling, at kunne nedbryde fordomme om psykisk syge og øge livsværdien for patienterne. Efter jubilæet udstilles værkerne på Museum Ovartaci.
Allison Barry Rosenlund flyttede til Danmark i 2000. Med sig havde hun blandt andet en Bachelor of Fine Arts fra Parsons BFA, New York City fra 1985 til 1989 samt en uddannelse som farvespecialist i IT-branchen. I snart to årtier har hun kombineret sin baggrund i teknologi med malerteknikker – og kunsten.
En stor del af Rosenlunds værker er en nærmest fotografisk forstørrelse af en dagligdags ting, der på denne vis får en anden eller flere betydninger. Den meget præcise gengivelse får den effekt, at emnet bliver præsenteret, eller serveret for os, på en meget direkte og indtrængende måde. Som om kunstneren siger: Se det! Se formen! Se i værket hvad det ”i virkeligheden er” – såvel æstetisk som i betydningen af genstanden, når den på flere måder foldes (yderligere) ud. Hun formulerer det selv: ”I want to bring forms to life”.
Ved at forstørre genstandene i så ekstrem grad tilfører hun dels et nyt fokus i kraft af den intense oplevelse af overfladen og tredimensionaliteten – vi får en stærk taktil fornemmelse – og dels en stærk opfordring, eller anledning til, at reflektere over symbolske og dybere betydninger omkring det valgte emne.
Stærkt inspireret af de hollandske og flamske kunstnere arbejder Rosenlund udover den ekstreme detaljegrad også med lyset i genstandene – så emnerne formes og løftes af deres eget lys. Vi kender det fra 15-1600 tallet i portrætter og stilleben – landskaber og religiøse motiver. Eksempelvis en bestemt religiøs handling sat ind i et yderst detaljeret, men ikke nødvendigvis realistisk landskab. Og det er her Allison B. Rosenlund nu er i sin kunst:
– I am just starting down this road. I am still giddy with excitement over the complexity I dare myself to create. My goal is to increase my technical skills in both drawing and painting. To perfect the craft. I am doing this by studying the old masters, and learning some of the techniques they used. For example chiaroscuro: Italian for contrast between very dark and light. This style of painting can make bodies appear more rounded and voluptuous.
Allison B. Rosenlunds kunst indeholder ofte en ironisk kommentar, som et vink til os om nærmere overvejelse af en situation – af eksistensen af denne 'ting'. Eller hendes værker fungerer som en fremstilling af os selv – som et spejl vi ser os selv og omverdenen i.
 |
 |
|
The peace sign is modern, but the fuck you finger is universal and goes back to ancient Rome. Here I combine a very modern oversized 90 cm hand, with background scenes from classical paintings. |
|
Petriskåle i overstørrelse – vi husker dem fra biologitimerne, hvor der blev eksperimenteret med at dyrke diverse bakterieflora. Rosenlund præsenterer petriskålen i udstillingen, men i dette tilfælde er indholdet et billede af et barn. Her dyrkes menneskebørn i petriskåle! På kanten af liv – af hvad der er etisk acceptabelt. På kanten af menneskeheden? Eller på kanten af afgrunden – for livsformer eller en kulturel afgrund?
”The excitement of combat, of living on the edge” (citat: Nelson R. DeMille, amr. forfatter, 1943).
Rosenlund arbejder bogstaveligt og overført med the edge – med kanten, skarpheden, grænsen: the edge of a cliff. Grænserne mellem historien og nutidige motiver og problematikker. Hun giver emnerne og verden en fysisk skarphed gennem sit syn og tilgang – og sætter samtidig spørgsmålstegn ved, hvordan vi opfatter og forstår os selv.
I anledning af hospitalets 160 års jubilæum, viser vi en særudstilling med titlen:
I denne særudstilling foretager vi nogle dyk ned i hospitalets bygningsmæssige historie. Fra Jydske Asyl – eller den Nørrejydske Helbredelsesanstalt slår dørene op i 1852 til 2012, har hospitalet næsten konstant været under fysisk forandring. Alt dette er foregået som konsekvenser af nye behov eller krav inden for psykiatrien. Man kan sige, at vi har det “nye” hospital, som bygges fra 1950’erne til 1970’erne og det gamle fra 1852. Det er imidlertid en forenkling af historien. Derimod kan vi konstatere, at de større funktionelle ændringer af Hospitalet er sket i forbindelse med skift i opfattelsen og behandlingen af psykisk sygdom.
)
Situationsplan
tegnet af Ferdinand Meldahl 1866
Anstalten fra 1852 tager sit udspring i en ny politisk situation og et “moderne” menneskesyn. Det “nye” hospital fra 1960’erne opstår som følge af ny forskning og behandlingsmuligheder. Den store ombygning af det gamle hospitals behandlingsafsnit omkring år 2000 er baseret på en større respekt for den enkelte syge medborger. Dette udmøntede sig i enkeltsengsstuer med moderne faciliteter.
I skrivende stund er det planen at bringe psykiatrien i samklang med somatikken på Århus Universitetshospitals nye supersygehus i Skejby. Her taler man om synergieffekt og rationalisering, men også om et godt terapeutisk miljø, hvor kunst, skønhed og ro tænkes ind i arkitekturen. Fremtidsplanerne har dog på ingen måde sat den bygningsmæssige udvikling på Risskov-hospitalet i stå. Bygningerne er under konstant ombygning og modernisering, og der er mere tale om funktionsskift end funktionstømning. Det er et levende bygningskompleks med en levende historie.
