(1878-1955) flere billeder
Søren Knudsen fandt sine motiver lige omkring sig i sit nærmiljø. Udførligt tegnede han interiører, haveanlæg, bygninger såvel som detaljer under sine indlæggelser her på Asylet. Søren Knudsen havde øje og talent for at gengive udsnit af sine omgivelser i tegninger eller små akvareller.
Med utallige små streger i forskellige mønstre – til tider meget præcist og andre gange mere frit og levende sat på papiret – evnede han at gengive løvets, murfladens, himlens og skyernes tekstur med en fin sans for den særlige stemning i motivet. Han håndterede forenklingen og samtidig en stor detaljeringsgrad.
Flere af de danske guldaldermalere, såsom P.C. Skovgaard, D. Dreyer, J. Th. Lundbye og C. Købke arbejdede tidligere i det 19. århundrede ligeledes med pennen i studier af skov og landskaber, arkitektur og interiører. Dog skriver Dreyer i et brev til Skovgaard, at: ”… Pennen er min svage side …” - og alligevel blev han ved.
Guldaldermalerne har dog næppe påvirket Søren Knudsen. Han tegnede formentlig, fordi han havde evnen til det og fordi han fandt stor fornøjelse derved.
I dag er Museets samling af Søren Knudsens tegninger historiske vidnesbyrd om en svunden tid på Jydske Asyl. De er af stor værdi, idet de fortæller om en stor personlighed og på samme tid om en særegen verden, set med kunstnerens blik.
Søren Knudsen havde bedt om at måtte blive begravet ved Glud Museum, enten i “Valhalla” – en tidligere hestegang, som han havde dekoreret med murmalerier fra den nordiske mytologi – eller i den gravhøj, han havde opført på gårdspladsen.
Han blev ikke begravet nogen af stederne. Bestyrelsen for Glud Museum, hvor blandt andet præsten var medlem, besluttede at destruere både Valhalla og gravhøjen, fordi de anså begge dele for at være hedenske og hylde de gamle nordiske guder!
På illustrationerne ser vi øverst til højre Valhalla udefra, og nedenunder Søren Knudsen i døråbningen til Valhalla; Til venstre ses gravhøjen .
Søren Knudsen var indlagt på Jydske Asyl to gange. Første gang fra juni 1924 til november 1924 og anden gang fra juni 1931 til juni 1932. Begge gange blev han indlagt på grund af uoverensstemmelser med den lokale befolkning, der følte sig truet og provokeret af ham. Blandt andet havde han langt hår, hvilket i denne periode var ganske usædvanligt, desuden var han vegetar og modstander af tobak og alkohol. Søren Knudsens høje aktivitetsniveau som kunstner og museumsmand har givetvis også virket opsigtsvækkende.
Søren Knudsen var nok excentrisk og stridbar, men ikke sindslidende i klinisk forstand. En højesteretsdom, afsagt den 31. maj 1932, gav ham medhold i dette, og han blev udskrevet dagen efter.
Søren Knudsen demonstrerer sin harme over indlæggelserne på Jydske Asyl samt det svigefulde og småtskårne lokalsamfund på særdeles håndfast maner: Han udtrykker sine følelser på en skamstøtte, han rejser i Glud, og omtaler i sine skrevne kommentarer på nogle af sine tegninger Jydske Asyl som “Helvedeshulen”.
Uddrag af tekst på Skamstøtte:
”... Til Skam og Skændsel for det danske Folk.
Glud Sogns Folk fratog mig i 1922 mine børn
Og stemplede mig som en slet person ...
Politimesteren truede og vildledte, Amtmanden løj som betalt ...
Hele rækken har optrådt mod mig som en
Forbryderbande
Glud, 1935, S. K ...“
Selvportræt – tegnet i ”Jydske Asyl”. 1932-32
Tvangsindespærret, 1924 og 1931-32 af Justitsministeriet
Fattig og ofte træt.
–Dog har Myndighederne vist mistet mere end jeg:
Anseelse og tillid i Folket ! ! !
Erklæret farlig for
Retssikkerheden af Retslægeraadet.
Maalet er atter fuldt
Vil Myndighederne ikke høre, maa de føle!
! ! !
S.K.
Jydske Asyl 20.9. 31
Tekst nederst på selvportræt:
– Godt og vel et halvt Aar er runden siden jeg blev løsladt af ”Helvedeshulen”
– Sindssygeanstalten –
– I den Tid er jeg igen bleven mishandlet paa det skændigste af Autoriteterne:
1. Sigtet, undersøgt og irettesat for Mordtrusler mod Sogneraadsformanden her, hvilket jeg ikke har Lod eller Deel i.
2. Nægtet Eftergivelse af modtagen Fattighjælp.
3. Forbudt at udstille mine haandlavede Billeder.
4. Nægtet endog eet af mine fire, i 1922 fratagne, Børn tilbage.
5. Nægtet Erstatning for Tvangsinterveneringen og nægtet fri Proces – lutter forbryderiske Overgreb fra Myndighederne! – Alle ”Rets” Dokumenter skjules for mig, mine Sagførere er pulveriserede – eller underkøbte? – og Striden er altsaa stadig standende!
Søren Knudsen
– ”Hildesheim” (Stridens Hjem) Julen 1932
|
|
Kunstmuseum, Psykiatrisk Historisk Museum, Århus Universitetshospital , Risskov, Skovagervej 2, 8240 Risskov, Åbningstider: Mandag-fredag: 10-16, lørdag-søndag:12-16. Rundvisning efter aftale. |
|
