Stikordsregister

Arne Bødker

(1911 - 1999)   flere billeder  

Arne Bødker, der har tegnet og malet næsten dagligt siden barndommen, blev uddannet som skomager og oplevede krisen i 1930'erne, hvor det var en kamp at bjerge sig føden, og endnu vanskeligere var det at afse midler til male og tegnematerialer. Det blev mest til kladdehæfter og kasseret papir. Forbruget af papir var meget stort, thi for Arne Bødker er det at leve, opleve, tegne og male sider af en og samme sag. Arne Bødker vedkender sig gerne, at hans billeder knytter direkte an til tilværelsen: " Det kan være et særligt varmt lys over en mark en tidlig morgen, en svejseflamme i en port, mennesker på en strand, et digt, en tv-udsendelse... Emnet, motivet er i malerierne udgangspunktet; på papiret spændes farver og linier op for at genskabe det essientielle - og enkle - i oplevelsen"

Et særligt kapitel er Arne Bødkers tegninger, der i stor udstrækning er lavet i perioder hvor han havde det psykisk svært. Disse tegninger er et godt eksempel på den l'art brut, der er så rigt repræsenteret på Museet. De har ikke været tegnet med henblik på at blive vist frem for offentligheden, gennemgået af kunstkritikere eller solgt, men ud fra et stærkt indre behov. De ligger som alle kan se på et meget højt kunstnerisk niveau, også globalt set.

Hele samlingen af tegninger stammer fra perioden 1966 til 1969. En del af tegningerne , samlingen "Landet og Byen" fra 1966 er inspireret af Kafkas værker.

Museet har udgivet en bog med et udvalg af Arne Bødkers stregtegninger. Bogen han bestilles  HER.

    Kunstmuseum, Psykiatrisk Historisk Museum, Århus Universitetshospital , Risskov, Skovagervej 2, 8240 Risskov,
    tlf: 7789 3680, mail: museum@ovartaci.dk

    Åbningstider: Mandag-fredag: 10-16, lørdag-søndag:12-16. Rundvisning efter aftale.
    Entré: Kr: 40,- pensionister: kr. 30,-, børn under 15 år: fri entré
    Bus: rute 6 og 16.

JavaScript DHTML Menu Powered by Milonic