Labied arbejder med brede, enkle og umiddelbare strøg i sine værker. Farverne er ofte dæmpede som baggrund, men med lysende, til tider næsten selvlysende partier. Det kan være en stærk gul kontur omkring et ansigt eller det stærke lys, der lægger sig bag et hoved som en lysende glorie, der fortsætter ud i himlen.
Der er typisk ansigter i Labieds motiver – uudgrundelige. De ser intenst og direkte tilbage på os, og man tænker uvilkårligt, at der er langt, langt mere inde bag dette ansigts udtryk, end man kan forestille sig. Ikke opgivende, ikke ulykkelige – de udstråler nærmest en ro.
I andre værker er der mere dramatik. Rummet er mørkt, brudt af store penselstrøg i klare farver, hvor ansigtet glider ud i ét med det omgivende. Dog er der stadig lysende felter, som understreger mørket – til tider er det øjnene, der lyser. Det er vanskeligt at løsrive sig fra Labieds motiver. De kalder på os på deres egen stille facon – de beder os om at tænke dybere, fordi farverne, bevægelserne i motiverne er så følsomme og intense.
Selv siger Labied: "Jeg ønsker at give udtryk for de følelser, jeg har oplevet igennem mit liv og min udvikling".
|
|
Kunstmuseum, Psykiatrisk Historisk Museum, Århus Universitetshospital , Risskov, Skovagervej 2, 8240 Risskov, Åbningstider: Mandag-fredag: 10-16, lørdag-søndag:12-16. Rundvisning efter aftale. |
|
